web analytics

Keep it simple, stupid

 

Keep it simple, Stupid (KISS), er et amerikansk/engelsk talemåde og betyder direkte oversat: “Hold det simpelt, Dumme!”. Pointen med talemåden er, at man ikke skal gøre ting/styresystemer ekstra komplicerede med vilje, men blot få dem til at fungere hensigtsmæssigt med færrest mulige teknikker.

Så vidt jeg husker, er begrebet opstået i værftsindustien, enten USA el Australien.

Til søs arbejder man ofte ud fra ovennævnte dogme, desværre ikke altid.

Begrebet og tankegangen er lige efter min grundholdning, hvorfor komplicere tingene unødigt?

Og jeg lever efter det i min hverdag, foretrækker ubetinget gadgets, biler og computere der har samme grundide,- og nej, jeg har heller ikke held med at forstå kvinder…….tror i øvrigt ikke at KISS omfatter hunkøn 🙂

I forhold til surferiet, så har det i min verden, helt sikkert gang på jorden. Hvorfor i alt verden dog gøre tingene mere komplicerede en højst nødvendigt.

Et område der efter min opfattelse, IKKE er omfattet af KISS tanken, er racesejl.
Og trimning af dem.

Racesejl er nu så komplicerede elementer, at få mm forkert nedhal, kan gøre en god dag til en taberdag. Facon og vinkel på battens, materialet osv osv….Og faktisk gør producenter også en stor dyd ud at få det til at lyde som noget kompliceret og kun for topsejlere.
Måske det er markedsføring i virkeligheden,- sejlproducenter ved udemærket at racesejlere køber deres sejl uanset hvad, og at samme racesejlere nødvendigvis er nørder, eller ville de ikke kunne trimme, anvende, vinde race med racesejl.
Til gengæld gør samme producenter en dyd ud af freeracesejl og freerace grej i øvrigt,- læg mærke til at der altid står noget i retning af….udviklet på baggrund af race-serien, men langt lettere at håndtere og mindre trimfølsomt…se det er jo KISS.

Vi kommer jo ikke uden om foileriet heller.
For laaaaaang tid siden, helt tilbage i 2015, var det delvist promoveret som en videnskab, og jeg har nærstuderet utallige billeder og diagrammer over center of effort osv, osv….

Og der blev nørdet til den store julemedalje. Den mere ultimative foil efter den anden så lyset, og det jo fint, udvikling er altid godt, meen…det blev sgu for nørdet,- og måske indså producenter også, hov vi taber sgu markedesdele nu, interessen for foil var der, men industien henvendte sig i starten udelukkende til racesejlere, og på samme vis som vi kender det,.- dvs en kæmpe kleppert sidder på en strand i røde badebukser med en skydelære og forsøger at se fornøjet ud :-), mens en solbrændt babe kigge beundrende på ham, mens hun studerer korrisonstabeller for alu og ikke mindst spændingsrækkefølge.

Ikke meget KISS over det.

Heldigvis, i hvert fald for vi der er tilhængere af KISS, skete der en udvikling.

Lige pludselig kom der udstyr der var udviklet til alle surfere, og ikke nok med det,- det var plug & play, var det,- eller KISS om man vil.

De første ordentlige alufoils kom på banen, efterfulgt af virkelig KISS freeridefoils som Naish Hoover og senest NP Glideprogrammet og tilsvarende Starboard.

Og det er KISS, lige som det skal være.

Glem alt om vinkler, rake, ….smæk foilen op i dit board, monter dit KISS sejl, og du foiler (sådan da)

Sådan skal det være.:-)

Tanken om KISS bør altid være i baghovedet,  både som forbruger og som producent.

Facebook Comments
Total Page Visits: 1946 - Today Page Visits: 1

2 meninger om “Keep it simple, stupid

  • december 5, 2019 kl. 3:47 pm
    Permalink

    Der har igennem tiden været forskellige bud på hvad navnet kunne betyde. Den danske oversættelse af navnet er “kys”, men religiøse kredse i USA har påstået, at det står for Knights In Satan’s Service[1] (Riddere i Satans tjeneste). Til denne påstand har bassisten Gene Simmons sarkastisk udtalt, at det i virkeligheden står for Keep it simple Stupid (hold det enkelt, dumme).

    Besvar
  • december 5, 2019 kl. 3:41 pm
    Permalink

    KISS – er det ikke et 80’er band? ‍♀️

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *