web analytics

Icarus…..anderledes.

Jeg sidder nu i mit sommerhus. Egentlig rimelig tilfreds, har to fridage, fik en morfar, grillet lidt foder som delt med redaktionshunden, drukket 1/2 flaske vin,. Toto på anlægget…god karma.

Ikke sovet ret meget grundet arbejde, stod op kl 04, på job og fræsede hjem, kyssede fruen farvel, smed et sejl, mast, og forlænger ind i traileren, og høvlede til Ebetoft.
Efter veloverstået morfar, fik jeg lige mulighed for at kigge på seneste projekt.

Som nævnt i sidste blog, så er der landet et nyt freefoil sejl i stalden.

Nærmere  bestemt, et Avanti Icaros Freefoil sail str 7,5 tilsat en herrelækker mast.

Jeg har i eftermiddag kigget lidt nærmere på det, tænkt mange tanker, og endelig har jeg rigget det.

På nogen områder er Icaros det mest underlige sejl jeg nogen sinde har stået med. Ikke at det nødvendigvis siger ret meget, og så alligevel…sejlet er så forskelligt fra alt hvad jeg tidligere har hærget, kloget og sejlet med.

1. Tilrigning…
2. Trim
3. Placering af battens (sejlpinde)
4. Udhal
5. Rotation

 

Tilrigning:

Jeg har modtaget en bunke instruktioner ift trim og tilrigning, een af de mere underlige.
Luk camberlynlåse, indsæt mast gennem cambers og giv nedhal.
Det har jeg aldrig prøvet før, men det virker rent faktisk. Tog lidt tid, også mere end normal tilrigning af cambersejl, men kan skyldes første gang jeg forsøger det.

Trim. 
Udhal, udhal, udhal, sejlet må ikke røre bommen….uanset….unægtelig nyt.

Battens 
Konstruktør af sejlet, har ikke hørt ordentlig efter.
Battens/sejlpinde sidder helt forkert, eller…?

Læg lige mærke til, at der IKKE er en sejlpind omkring bomfastgørelsen!! Jeg har ingen ide om hvad det rent faktisk betyder når man sejler.

Udhal 

I stedet for de almindelige huller til udhalstrimmet, er der på dette sejl, en metalanordning hvori man kan montere udhalsruller. (Avanti har nogen mega smarte)
Igen, ved ikke om smart eller ej.

Rotation.

Jeg er desværre så gammel at jeg har sejlet med de gamle racesejl. Blandt andet dem med 5 cambers, og rigtig mange sejl, der skulle slås rundt med 2 kraftige træk, og et knæ på nederste sejlpind for at få det til at slå rundt.
Det er blevet bedre, heldigvis.

Da jeg havde rigget sejlet kiggede jeg på det,- kløede mig i bollerne…og var helt overbevist om,- det det der kommer ALDRIG til at virke.
Så bar så forkert ud, stor krumning i forlig, helt dødt i agterlig, og ikke meget profil….traskede hen til det, rejste det på plænen…iøvrigt- KÆFT det vejer ikke noget,

Hev sådan lidt på må og få i sejlet, og HOV, hvad var det.

Det sejl, jeg siger jer….det roterer bare….slå en bøvs og det skifter halse,- det er helt vildt.

Tror aldrig jeg har oplevet et 3 cam sejl rotere så smooooooth som det her,- vildt imponerende….mine Rs Slalom var gode, nok de bedste sejl jeg nogen sinde har sejlet med- men rotationen bliver overgået af Icarus,-  Det havde jeg ikke lige set komme.

Og i øvrigt virkede der til at være power i det, selv i haven….

Sammenligning 

Jeg har i snart mange år haft Loft Skyscape foilsejl.
Og kunne selvfølgelig ikke lade være med at sammenligne lidt

Begge sejl er freefoilsejl på 7,5/7,6.
Skåret meget ens,- Icarus en smule mere highaspect.
Avanti sejlet med smallere mastelomme.
Begge med 3 cams og 5 battens.
Avanti lidt lettere tror jeg, til gengæld er Loft stærkere nok.

To bud på freefoilsejl.

Glæder mig til at teste på vandet.

Avanti Icaros 7,5:
3 cams.
5 battens
Rigges specielt
God rotation, som i rigtig, rigtig god.

Facebook Comments
Total Page Visits: 885 - Today Page Visits: 3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *