web analytics
7. oktober 2024
FoilSnakWindsurf

Hvad er det for en himstrigims?

Allerførst, af hensyn til de udenlandske læsere.
Himstrigims er er udtryk på dansk, for en genstand man ikke kender navnet på.

De fleste læsere her, kan nok på billedet se hvad det forestiller?
Det kunne man ikke i 2016.
En dag jeg kørte hjem efter en session, havde jeg boardet på taget af bilen,  med påmonteret foil.

Jeg husker det var en lørdag og på vej hjem fra Ebeltoft,  hvor jeg havde haft en session sammen med cykelhandleren.

Lige uden for Ebeltoft blev jeg stoppet af en politibil, vinket ind til siden, og to betjente kom hen til mig.
Med et stort grin spurgte den ene betjent “hvad er det for en himstrigims du har på taget? Og er den forsvarligt fastspændt”

Og så begyndte den anden betjent at grine,- forklaring følger: Den ene betjent var kitesurfer, og læste med her på siden, så da han så min bil, så skulle han lige have en snak.
Dengang var foils absolut ikke hverdagsting,- det må man så sige har ændret sig.

Nu kan man stort set ikke opholde sig på et spot, uden en eller flere surfere er på foil, snakker om foil, eller forbander foil langt væk.

Foil er det hotte, uanset om man vil være deltager eller ej.

Ganske få i min surfomgangskreds er stadig forsynet med sølvpapirshatte, og fornægter en hver omgang med himtrigimser, men langt de fleste har overgivet sig i en eller anden udstrækning.

Og det betyder for sølvpapirshattene, at de ofte må indgå kompromiser hvis de vil sejle med foilere, idet kravene rent fysisk til spottet kan være forskelligt.

På gammeldags surf, er en vanddybde på en meter ofte fin, og at der ligger sten hist og her betyder ikke det store.
Hm, som bekendt deler foilere ikke helt samme opfattelse af vanddybde osv.

Anyway.

Foil er nu en etableret del af windsurfing, måske ligefrem med en overvægt?
Nogen prof surfere mener seriøst, at foil har ændret windsurfingen, og kan ligestilles med dengang windsurfing blev opfundet.

Interessant tanke jo, og især er det jo sjovt, når man har været med fra begyndelsen.
Fra de første Horoue foils jeg legede med, til det jeg nu vælter rundt med.

Pt. er Iqfoils da´shit. Men jeg vil ikke være overrasket, hvis der sker en afsmitning til freerace og freeride foils om kort tid.

Forstået således, at den massive interesse der er for Iq foils, vil genere generel interesse for foils, og disse i fremtiden vil blive endnu lettere at håndtere, måske flytte vindgrænser, og i optimalt perspektiv….blive billigere.

I 2016 hvor jeg indledte historien,- var himstregimser ukendte, vi var i østjylland 3.
Hver eneste gang vi hev dem frem, brugte vi megen tid på at forklare formålet, og tanken med foils.
Og mange gang blev vi mødt med hovedrysten, også af windsurfere….sjovt nok sker det ikke mere. 😀

Facebook Comments
Total Page Visits: 1407 - Today Page Visits: 1

2 thoughts on “Hvad er det for en himstrigims?

  • Søren Fejerskov Jørgensen
    Det ligner DR’s nye Pejlevogn

    Besvar
  • Jesper Klein
    Det er garanteret et billede fra Århus

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *