web analytics
8. oktober 2024
FoilSnakWindsurf

Good and bad news

Solen skinner, forår lige om hjørnet, enkelte dage hist og her uden at man fyrer i brændeovnen.

Med andre ord, vi begynder at kunne lugte foråret lige om hjørnet, og det betyder også at om kort tid, ja så nærmer vi os sæsonstart.

Og nej. Gnavne gamle mænd, surfer IKKE om vinteren.
Vi er simpelthen blevet for magelige (og tykke)

Ja, foråret er på vej, og jeg begynder da så småt at overveje at kigge lidt på noget af alt det grej jeg har stoppet ind rundt omkring.
Og indrømmet i snævert forum, jeg kan sgu ikke huske hvilke sejl og master jeg har.

Nå ja, jeg har også kun et foilboard.
Mit herrefede Patrik foilboard skal nu smage andet vand.
En, forhåbentlig, glad surfer har overtaget det, og bliver jo spændende at følge hvordan det går.

Og det betyder, at et nyt board er landet her i det øst-jydske.
Det vender jeg lige tilbage til om lidt.

Sæsonstart begynder at blive mere og mere virkelig, og faktisk så overvejer jeg, om næste weekend bliver tidspunktet.
Meen, det vil vejret vise, jeg er sådan noget magelig, så jeg har opsat lidt krav.

Sol.
+9grader
5-7ms

Og helst ville jeg også have +15 grader hav, men realistisk ved jeg godt, at jeg kommer til at slås med testikler der er krøbet langt op i lysken, ved mødet med det 4 grader kolde vand.

Det nye board.

Ja, som nævnt landet i Østjylland.
Og siger med det samme.

KÆMPE skuffelse.
Her har jeg anskaffet et surfboard, endda et kvalitetsboard, håber jeg.
Men er da kommet i tvivl.

Glad kommer man hoppende hjem fra job, får tilsendt besked fra “fragtcentralen” og et billede.

STOP

Jeg har straks fundet købskontrakten frem- står der noget med småt et sted….

Det tåler ikke vand!!

Fortsættelse følger.

Facebook Comments
Total Page Visits: 1054 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *