web analytics
8. oktober 2024
Snak

Efterlad kun fodspor

Nu er det ikke fordi jeg er blevet sådan hysterisk miljøtosse, og vil heller ikke være hykler, men alligevel kan man jo godt have en holdning til, hvorledes vi passer på vores natur.

Jeg har i flere år fulgt forskellige youtubekanaler der viser sejlere der i deres sejlbåde, oplever verden på godt og ondt.
Disse opholder sig eksotiske steder meget af tiden, men ofte, desværre, så viser det sig, at der er en ophobning af plastik i naturen, på strande, koraller osv.

Kan huske helt tilbage da jeg sejlede langfart, der oplevede vi, især i Indonesien og Kina, massiv forurening i havne, netop af plastikprodukter.

Ganske få gange har jeg oplevet at vores strande blivet fyldt med skidt,- og det har været på vestkysten efter mange dage med stærk pålandsvind. Heldigvis bliver den slags hurtigt fjernet af vores strandfogeder rundt omkring.

Generelt er vi i DK meget heldige at vi (endnu) ikke har disse udfordringer, og forhåbentlig heller ikke får det.

Jeg tror fokus er ganske høj ift ikke at smide noget i naturen generelt, og i løbet af mine mange år på strandene rundt omkring, har jeg aldrig oplevet at surfere har efterladt andet end fodspor,- og tak for det.

Surfbrancen er jo lidt hyklerisk, for dels sælger de jo drømmen om klart vand, sol, og dejlige oplevelser når vi benytter det købte grej, på den anden side så modtager man typisk nye boards og sejl, voldsomt indpakket.

Ikke at det adskiller sig synderligt fra andre produkter man modtager, men når vi nu tænker på det, formodentligt ganske unødvendigt. Eller, det må kunne gøres på en anden vis.

Starboard har nu indledt en miljøkampagne, og de er smarte nok til at se, at det kan være medvirkende til deres salg, nemlig at de lover at indsamle x kg plastik pr solgt board, samt at de planter træer der opvejer deres produktionudslip af drivhusgasser.

Det er ikke fordi de er specielt miljøbevidste, det er fordi det er en måde brande deres produkter på, og det er jo fint nok, slår to ting sammen, og det kan man jo ikke være utilfreds med.

Som surfer er man jo yderst bevidst om hvad vi surfer rundt i, og heldigvis er vores primære bekymring pt, mængden af tang og græs på vores spot, og ikke mere håndfaste produkter som plastflasker og lign.

Til foråret kommer der en kampagnedag,- strandens dag, med fokus på oprydning af vores strande,- et nobelt projekt, og fint med fokus herpå,- det er dog hverdagen der tæller, hvordan vi efterlader naturen efter vores besøg.

Som jeg oplever det, så opfører surferene sig yderst pænt, vi efterlader ikke andet end brugte plastkopper og iturevne surfsko i skraldespandene, intet på selve spottet.

Så,- lad os fortsætte af den vej.

Facebook Comments
Total Page Visits: 3292 - Today Page Visits: 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *