Balroggen: En problemhund
Så har jeg netop afleveret endnu en pensionsindbetaling til det lokale dyrehospital.
Balroggen har et stykke tid brugt alle de vågne timer på at slikke poter, og som forventet, var der ingen chance for at kunne komme til at kigge.
Ringede derfor til dyrehospitalet for at få en tid.
Det var ikke så let,- da de i receptionen hørte hvem det var…lang pause…”ja,- der er jo ikke så mange han kan komme ind til,- men vi prøver Lise,- der har han ikke været før”
Inde ved Lise, det forventede og ulykkelige cirkus, han hærgede det hele, fik mundkurv på, som han fik flået af på 17 sekunder. Skreg og skabte sig. Jeg vejer 90 kg og kan ikke holde en Balrog på 31. Enten siger det noget om mig, eller også noget om ham.
Enden på det hele, behandling mod infektion i poter, herunder Prednicolon. Som dyrlæge Lise sagde ” nogen hunde bliver underlige af det, men det opdager du sikkert ikke”
Balroggen er klassificeret som problemhund i deres system, hvilket jeg ubetinget forstår.
Balroggen er nu ca. 16 måneder, og det står desværre helt klart, at han aldrig bliver en familiehund.
Han er bygget til at løbe rundt i Modor og jagte dværge og vindmøller (for de der har læst Ringenes Herre)
Han blev kastreret for små 2 mrd siden, det har haft lidt effekt ift stress i hjemmet, og han er blevet en anelse mere nervøs, pt er det værste der findes (efter dyrlæger) en opslået parasol, som han frygter virkelig intenst.
Desværre er Balroggen indrettet således, at han udelukkende vil det, han synes er en god ide-, bevares ind i mellem kan jeg overbevise ham om, at noget er således, men som udgangspunkt er han skeptisk og altid Rasmus Modsat.
Det har været umuligt at lære ham at gå pænt i snor, hvorfor han nu altid går med grime. Dette hader han, men betyder dog at jeg kan gå med ham.
Det har været umuligt at lære ham ikke at springe op, ikke at bide, ikke at være jaloux, samt ikke at gø når jeg snakker i tlf.
Besøg hos hundepsykolog og hundetrænere uden effekt.
Ovennævnte betyder ikke, at han ikke er en kærlig hund, der gerne vil sin familie, for det vil han.
Han vil også gerne snakke med alle andre, men han er så voldsom og vild, at det simpelthen ikke er muligt.
Det er selvfølgelig en ond spiral, som skal brydes på en eller anden vis.
Vi nyder meget varmen, for i modsætning til maskinmestre og reptiler, så vågner han ikke op til dåd når det bliver lunere, tværtimod går han i dvale..
Jeg fik spørgsmålet: Ville du med den viden omkring ham du nu har opnået, alligevel havde taget ham?.
Svaret er NEJ.
Udfordringerne er for store, ulemper overskygger glæden ved at have ham.
Men.
Nu har vi ham, så vi vil selvfølgelig gøre vores yderste for at vi sammen får et godt samliv,- men sjov, det er det sgu ikke.
