web analytics
22. oktober 2024
FoilSnak

4xJP135 tilsat foils

Idag var der lagt op til en ordentlig gang foil på vigen.

Efter en lang uge, der inkluderede endnu et kursus i røgdykning, vending af redningsflåder i Grenå Havn, og andre småting- havde jeg set frem til en gang stille og rolig foilomgang i Ebeltoft.
Og rolig blev den,- alt, alt for rolig.

4 foilere havde fundet sammen:

Olav på JP135, Np Windglide med frontvinge på 1600cm2 og 7,2 sejl.
Stig på Jp 135, Bug foil frontvinge 1000cm2, Duotone 6,8 sejl
Cykelhandler på Jp 135, F4 freeride, frontvinge 1400cm, V8 str 6,2
Redaktør på JP 135, F4 freeride, frontvinge 1400, V5 str 5,5

Aftalen var at mødes kl. 1400.
Jeg blev forsinket, for endnu et testobjekt dumpede ned hos mig,- herom senere.

Hele dagen har der været pænt med vind,- omkring 7-8ms.
Da vi endelig fik os snøvlet på vandet, var der 4ms.

Olav, er altid første mand på vandet, og han havde faktisk en fest med setup,- han ramte rigtig,- det gjorde vi andre bare ikke…suk.

Behøver jeg næsten skrive mere….
En fuser,- og det var så øv.
Vi havde alle glædet os,- der skulle nørdes, sammenlignes osv,- Hvordan spiller en Bug mod en F4 foil osv.

Vinden fes langsomt af,- Cykelhandleren have en kort tur i svæv,- men ikke noget at skrive om.
Jeg prøvede virkelig det bedste jeg kunne, samme kan siges om Stig og Henrik, men nej.

Olav sejlede ottetaller omkring os,- godt for ham, ikke godt for mit blodtryk dog.

Jeg havde håbet på en god tur på min nye F4 foil. Det fik jeg ikke, skal dog skynde mig at understrege, det var ikke foilens skyld.

Vi stolede for meget på prognoser, det viste sig,- kun at være prognoser,- den forudsagte vind kom aldrig.

Nu kan man så gå rundt med løs mave, indtil man får testet og prøvet, og blevet klogere på noget af det lækre grej jeg har liggende….

Nå,- imorgen er der endnu en fridag,- fyldt med regn- men det er jo kun en prognose…

Vores faste paparazzi Marianne var på spottet med zoomlinse og tykke vanter.
Se hendes billeder her

 

Facebook Comments
Total Page Visits: 1506 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *