web analytics
4. oktober 2024
FoilSnak

FoilX145: En flodshests bekendelser

Efter meget langt tilløb, lykkedes det endeligt at få dyppet den Starboard FoilX145 i vandet.
Det lykkedes også at dyppe redaktøren i vandet, op til flere gange, og det var €#”!

Indledningsvis er det helt på sin plads at afsløre.
Jeg er et fjols på mindre boards, intet mindre. De sidste mange, mange år, har jeg enten sejlet store slalomboards eller foilboards på min. 85 cm og en fornuftig volumen.

I dag stod jeg så med et kort, smalt foilboard, men med meget volumen.

Som pippi Langstrømpe (og Pernille Sanderhoff) siger, det har jeg aldrig prøvet, så det kan jeg godt.

Well. Det kunne jeg så ikke.

Kombinationen af manglede erfaringer med mindre (smallere boards) for lidt vind, og en voldsomt voksende Webergrill lige midt på mave, dårlig motorik, og for lille sejl,- en fuser.

Starboard skriver om boardet, at det planer let op med mindre sejl, og det er velegnet som næste board efter de indledende begynderboards.
Jo, den må jeg så sluge,- noget tyder på, at jeg bør tage en sæson på en Starboard GO,- for jeg synes edderm… det var svært at sejle på det board.

Ud over mine indlysende mangler som foiler, så skal det retfærdigvis nævnes, at forhold på ingen måde var særlig velegnede til test i dag, men jeg skulle bare ud…skulle.

Da vi kom til spottet ved Fregatten Jylland blæste det helt godt, men der var lovet aftagende vind, så hele flokken riggede stille og roligt op, og der blev hevet meget lækkert grej ud at biler og trailere.
Disse genstande incl mit Starboard blev der pralet af, drillet, og sparket dæk, helt som man skal.
“min far kan tæve din far” ish.

Da vi endelig fik snøvlet os ud, var vinden 4-8ms, men ret stødende fra N.
Burde være en fin vindstyrke til første test at Foilx.

Imidlertid.
Redaktøren fik til fulde bevist, hvorfor han ikke sejler på små boards. Mit flodhestegen, med hang til brede boards, kom til kort.

Jeg oplevede boardet meget uroligt, svært at vende med/på, lettere at stagvende end at bomme.
Men.
Og det er vigtigt.
Vinden fes langsomt af, og jeg opnåede aldrig svæv, ligesom jeg aldrig opnåede den der fornemmelse af….NU løfter det ud af vandet.
I dag havde jeg som lovet, monteret min NP Glide Wind med 1200 cm frontvinge og en NP V5 str 5,5.
Det var simpelthen ikke nok (til mig)

Jeg var voldsomt udfordret på balancen, og ud over dårlig stil, så betyder manglende tryk i sejlet også, at sejlmanøvrer bliver mere besværlige, idet der ikke er nogen hjælp fra sejlet og riggen.
Med andre ord, når man ikke kan støtte sig til riggen, og få hjælp, så skal man balancere det hele selv, og det er jeg tydeligvis ikke ret god til.

Cykelhandleren, og vores tyske ven Olav, begge med omkring 1400cm2 frontvinge var fint kørende, Stig havde et par små ture, og jeg ingen.

Læring af idag,- større sejl, større frontvinge og mere vind.
Den der med planing i ingen vind (!) virker ikke for mig, og mine mangler bliver brutalt udstillet.

Ovennævnte kan opfattes negativt, det er egentlig ikke tilfældet, der er blot mine indtryk i marginale forhold, når det er testet i mere vind, og mere optimalt, vil min opfattelse uden tvivl være en anden.

Men ingen tvivl om, at bredere board er en fordel (for mig) i helt low end. Det ved jeg så nu.

Note(tilføjet efter første udgivelse)

Set i bagspejlet, så gjorde jeg det måske unødvendigt svært for mig selv.
Hvis jeg havde anvendt fx. Severne foilen, med den lange fuselage, og stor frontvinge, havde jeg formodentlig opnået langt mere stabilitet,- det vil jeg forsøge næste gang.

 

Facebook Comments
Total Page Visits: 1473 - Today Page Visits: 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *