Videreudvikling af sejl.
Videreudvikling forklaret for dummies 🙂
Har I nogen sinde tænkt på, hvorledes producenter viderudvikler sejl.
Hvordan disse (angiveligt) forbedres år for år.
Jeg har fundet ud af, hvordan de omsætter de nøjagtige ønsker og informationer, der kommer fra de udvalgte teamsejlere.
Teamsejlere der er specialister i at formidle indtryk og nytænkning.
Forestil jer et stort lokale. Helt tomt bortset fra 3 personer der sidder i lotusstilling.
De tre personer der sidder i lokalet, består…..nu tager vi bare et tilfældigt stort sejlmærke….lad os sige NeilPryde, men det kunne ligeså godt være foregået hos Loft og Monty Spindler.
Tilbage til lokalet.
De tre personer der sidder i lotusstillinger er: Økonomiske ansvarlig for salg,- det er en markettingfidus og en stik i rend dreng.
De tre sidder og bladrer i kataloget for sidste år, kigger på sidste års racingsejl, og kalder herefter på den udvalgte teamsejler, der skal videregive sine ønsker og forestilling til den kommende sejlserie.
Ind kommer Antoine Albeau- sætter sig ned i lotusstilling foran de 3 andre,- “Nå AA hvilke tanker og ønsker har du så til kommende serie?”…..Albeau med dyb ryst ” Me want POWER”………stilhed….så siger marketingsfidusen, jammen AA, det ville du da også sidste år…og forrige……?
AA siger ikke noget, Økofætteren sukker dybt,- stik i rend drengen noterer på sin Ipad….Racesejl: Power
Ud lunter den store franskmand.
De tre vise mænd bladrer lidt mere,- hvad med foilsejl,? lad os høre hvad Sebastian har at sige.
Råber på ham, og han kommer glad hoppende….
Hvilke tanker har du så gjort dig? Jo, siger Sebastian, jeg kunne godt tænke mig at sejlet blev let, som i ikke så tungt altså….Jamen Sebastian…det ønskede du også sidst år…. og forrige……og sådan går hele dagen…
Den ene teamsejler efter den anden kommer med deres ønsker……i øvrigt er det derfor nogen sejl bliver lyserøde…..Når pigerne har givet deres input.
Efter en dag med sparring, afleverer stikirenddrengen de 5 ønsker til sejludvikleren,- der kigger og sukker…..”same procedure as last year”
Marketingfidusen går to år tilbage, henter hvad der blev skrevet her, og dette danner så grundlag for den rosende omtale af den nye sejlserie næste år…
Og så er man klar.