Snaktræning

Tysk foder og kur?

Se den kombination, er ganske uheldig.

I hvert fald, hvis man som redaktøren, har kastet sig ud i en konkurrence med en ligesindet.
Og mr. Jones er ikke hvem som helst jo.

Mr. Jones stammer i lige linie fra den kendte jodlefamile,- JOOOONES, der ud over vokale talenter, også behersker kunsten at holde en kur.

Og det er unægtelig en hård konkurrent jeg er oppe imod.

Kom i går tilbage fra 3 dages opfedningsophold i Tyskland.
Eller, det var nok ikke formålet med kurset, men resultatet.

Jeg var på det årlige simulatorkursus i Puttgarden, et kursus hvor vi bliver udfordret på skibsmanøvrering under meget realistiske forhold.

Biproduktet af opholdet, er at vi bor på et hotel i Burg, at menuen er bestilt på forhånd, og den består af god solidt tysk foder.
Portionsanrettet vel at mærke, og hvis man levner, kommer die Hausfrau forbi, og spørger bekymret om man ikke kan lide maden, om man ikke er en stor mand der skal have foder og den slags.

De øvrige kursister benyttede lejligheden til at nedsvælge fadøl og vin,- jeg var standhaftig, (ved jo at jeg har Pia siddende på skulderen, skyggecoach)og bestilte alle dage alkoholfri øl, i øvrigt til stor morskab for hele forsamlingen, ja hele hotellet faktisk.

Men, et sted skulle der jo spares på kalorieindtaget, og jeg har jo en aftale med You can do-it.
Pia ved jo godt, at man ikke kan leve af soyabønner og radiser hele tiden, men som minimum kan man udlade indtag af alkohol (og is, pasta, rødvin…suk)

Nå, men vel hjemkommet gik jeg på skafottet (badevægten)
+2kg.

Og mandag har jeg vejedag med mr. Jones,- dette tilsat weekendvagt, hvor jeg ALTID tager på grundet stress, og for lidt søvn.

FUCK, han er bare lysår foran mig pt.

Det betyder dog ikke at jeg på nogen vis, så meget som overvejer at opgive!!

Dels vil jeg øjeblikkelig få en Pia i røret, der vil have en statusrapport, og nok ikke under nogen omstændigheder vil acceptere at konkurrencen er død- dels ligger det slet ikke til mig, ikke at kæmpe til sidste gram.

Så op i morges, ned på pinslernes holdeplads,- crosstrainer, 1.5km på løbebånd, mere crosstrainer- alt i alt 700 kcal, og så var jeg også helt færdig.

Kan godt ske, eller rettere, det er overvejende sandsynligt, at mr. Jones, også denne uge vil have tabt mere end jeg,- meeen….vi er jo ikke i mål endnu, nogen af os.

Udfordringen for os begge, er at have nået og fastholdt et aftalt antal kg. pr. 1.5.2022.

Det har jeg tænkt mig at opnå. Basta.

Facebook Comments
Total Page Visits: 1571 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *