Træningslog: Og body-age er……
I dag var der status….altså på hvor langt jeg er kommet i mit forløb hos you-can-do-it.
Målsætning er jo en (forholdsvis) trænet surfer med en skulder der fungerer, og vel at mærke den. 15 marts i år.
Pia og jeg havde aftalt møde kl. 0845 i dag, og jeg mødte veloplagt op, for havde været på min egen vægt, og konstateret et fornuftigt vægttab,- så da jeg troppede op i centeret i dag, var jeg rigtig godt tilpas.
Mødte i døren Pia, der meddelte,- klæd om, og så ind til mig…
Ay ay maam.
Ok, min kære træner har været på det kursus der hedder situationsbestemt ledelse,- og da hun nu valgte den ledelsesstil, så er det udtryk for, at hun har indset/vurderet, at hun her har med en gammel, gnaven og ikke nødvendigvis venlig klient, at gøre, og nok spot on.
Jeg har også været på adskillige lederkurser, så jeg valgte den ydmyge tilgang til tingene……også benævnt bevidst inkompetent..
Og det sidste er jo netop tilfældet.
Jeg har opsøgt professionel hjælp hos Pia, fordi jeg havde behov for seriøs sparring ift genoptræning af primært skulder.
Og lige præcis det har jeg fået.
Det udarbejdede træningsprogram har jeg rent faktisk fulgt, og synes jeg kan mærke en smule fremgang i styrke og motorik i skulderen.
Jeg fik en blokade i samme skulder for 3 uger siden, og det har desværre ikke haft nogen effekt, så nu satser jeg på genoptræning med god hjælp fra Pia.
I dag fik jeg ny eleastik at arbejde med, samt udbygget mine øvelser med samme.
Rigtig fin instruktion, både ift hvad jeg pt skal arbejde med, men også ift hvordan jeg skal bygge på træning.
Så havde vi en kort snak om øvrige øvelser, og fik justeret lidt,- super fint.
Og så kommer den mindre sjove del…..
Pia synes jeg skulle på “minen” dvs den vægt med indbygget måler af alt muligt ubehageligt, så som fedtprocent, muskelmasse, vand i kroppen, sorte hår i ørene og….body age.
Steg med nogen bekymring op på fætteren, og ……fik resultatet.
Jeps, min body age svarer til min faktisk alder.
Det er da godt nok sagde jeg….lidt stolt…..
Det syntes Pia så ikke var så godt. Vi havde en lang snak omkring de forskellige punkter på oversigten, men kort og godt, min forestilling om passende vægttab og at pæreform også var en form, delte Pia ikke rigtigt.
Og ret beset, så der det vel netop derfor man hyrer en personlig træner, netop for at blive udfordret, og få rykket på sin komfortzone.
Og det, tja, det er hun altså ret god til.
Og så en øjenåbner. Jeg træner ikke nok, eller og måske mere korrekt, ikke hårdt nok.
Jeg indsætter her min træningslog for jan 2020
Det fremgår så, at jeg rent faktisk har trænet 26 gange på 31 dage, så det er jeg godt tilfreds med, idet jeg jo også ind i mellem rent faktisk arbejder.
Imidlertid er det ikke nok, må jeg jo også konstatere, eller som Pia foreslår, jeg træner simpelthen ikke hårdt nok.
Det må jeg så gøre noget ved, ingen vej uden om.
Og så skulle vi jo lige konkurrere lidt på balanceboardet. Eller,- det var ikke en konkurrence, for Pia er lysår bedre end jeg.
Dennegang træning af balance på et ben.
Desværre fik jeg ikke optaget video af Pia, men jeg tabte STORT.
Sjov dag i dag, og nye øvelser.
I øvrigt, så har You-can-do-it netop lanceret en onlinetræningsmulighed,- dyrk den hvis du skal ruskes lidt op, herses med, og trænger til at ændre på din pæreform.
Benyt link til højre.
PS. 31 dage uden alkohol….