FoiltræningWindsurf

Tilbage

Så gik den simpelthen ikke længere.
Jeg måtte tilbage i træningscenteret.
Og ud over at jeg er gammel, overvægtig og i dårlig form, så er formålet simpelthen, at få de stive bener lidt i gang.

Som nogen husker, har jeg leget lidt med tanken om at forsøge WING-foil, og kom overraskende nok, ligesom til at anskaffe grej hertil.
Som jeg lige husker det, har jeg 2 boards, to drager, 3 foils liggende, et arsenal af pumper osv….så det er ikke grejet der mangler.

Jeg er ikke rigtig kommet i gang grundet stive ben.

Wingfoil for begyndere, omfatter nogen tid liggende på knæ, inden man får rejst sig op med dragen. Det der med at ligge på knæ er en udfordring for mig.

Lige siden jeg styrtede ned med en kite og knuste højre knæ, har jeg ikke været i stand til at gå i hug med samme knæ.
På windsurf har jeg udviklet en krappeteknik, der betyder at jeg kan håndtere tingene, men denne teknik kan jeg ikke rigtig anvende på wingboardet.

Har forsøgt at udvikle en ny teknik, så den udfordring med at få den gamle stive krop fra knælende stilling til stående,- har jeg til gode at få styr på.

Og faktisk har jeg konstateret, at det at rejse sig fra knælende, liggende og op, er blevet en udfordring for mig,- jeg skal helst støtte mig til noget.

Det går jo ikke, og kombinationen af +10 kg (sig det ikke til Pia fra You can do-it) stive bener- jamen så lå det jo ligesom til højrebenet at komme i gang i centeret igen.

Jeg har overvejet det et stykke tid, men i går fik jeg syn for sagen,- min uniformsskjorte vil simpelthen ikke længere forblive i bukserne,- og det blev så øjenåbneren for mig.

Jeg var i centeret i dag, første gang i 6-8mrd, og havde selvfølgelig forsøgt at finde et tidspunkt, hvor træningscoachen IKKE var der. Ville være pinligt for os begge,- kræve at jeg lod som alt var i orden, og tilsvarende, at hun undertrykte utilfredshed med mit kadavers tilstand,- for der er tidligere virkelig blevet knoklet.

Ok.
Mere seriøst.
Det er faktisk rigtigt, at jeg ikke kan gå i hug, og derfor er udfordret på et wingboard.
Mit fokus vil derfor primært være styrkelse af ben, tilsat øget mobilitet.
Tror lige jeg vil tage fat i Pia, hun har før været ualmindelig god til at forstå mine udfordringer, og hjulpet mig med at lave styrketræning retter præcis imod min windsurf.

Mon ikke hun kan hjælper her også?

I øvrigt var det en blandet fornøjelse at indfinde sig i centeret igen.
Kæft der var da ualmindelig mange babes med tætsluttende træningstøj, husker ikke så mange, måske der er en rede for den slags i nærheden.
Dernæst var flere af mine foretrukne emner til pinsler forsvundet, og værst af alt, min Crosstrainer, var gået i udu.

Sådan lavpraktisk, havde jeg svært ved at finde mine foretrukne playlister på Spotfy, så længe er det siden.

Nu er jeg i gang, så må vi se om ikke det hjælper lidt på det hele.

Formål er således ikke vægttab denne gang, omvendt vil det bestemt være både velkomment og tiltrængt, formålet er styrketilvækst i understellet, så jeg kan komme igang med det wingfoil.

Facebook Comments
Total Page Visits: 2226 - Today Page Visits: 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *