The Balrog: Vaner og unoder
God Påske.
Balroggen og familie fejrer den i sommerhuset, og et par dage hvor der kommer lidt ro på hverdagen, afslører jo lidt om, hvorledes det egentlig går med at have en voksen Airedale som en del af familien.
Overordnet, set fra Balroggens perspektiv, går det fremragende, om end der er lidt langt mellem godbidder og nyt legetøj.
Hans flok, som han vogter nidkært, har for det meste forstået hvordan han vil have det, om end det med at sove i møbler og senge lader noget tilbage.
Virker dog som om, at han har sat sin fulde terrierstædighed ind på projektet.
Fra vores synsvinkel, er det måske ikke helt så enkelt.
På mange områder er tingene blevet lettere,- kastrering var en stor gevinst ift dagligdag, men en del udestår dog stadig.
Det virker som om han gennemlever trodsalder #2 for tiden.
Springer op, springer op, springer op, synes vi har forsøgt alle kendte metoder, han er ligeglad.
Det virker som om at han ikke kan være i den lille (nå ja, lille og lille) hundekrop af bare begejstring, og eller, det der måtte ligge på bordet, det jeg arbejder med,- er så spændende, at han bare skal være med…hvilket så betyder, at bedste om man er igang med noget finmotorisk på et køkkenbord eller skrivebord, kan man ud af øjenkrogen spotte et par uldne poter der sideforskyder i retning af det projekt man nu jobber med,- og allerhelst,- selvfølgelig hugge det…
Og så er han voldsomt jaloux,- vi kan ikke snakke i telefon, el. med andre (indenfor) uden han kommer og forlanger opmærksomhed,- i yderste konsekvens begynder han at gø af os.
Det er selvfølgelig fuldkommen uacceptabelt,- dog lidt svært at vænne ham af med, idet han derved netop opnår den reaktion han efterspørger.
Som jeg har beskrevet flere gange, har han indført forskellige ritualer.
Det måske foretrukne, er vores kl. 10 tur.
Jeg har ingen ide om, hvordan han kender klokken, men det slår ikke fejl. Er jeg sen på den, vanker der,- typiske kan mine sko få en ordentlig rusketur, efterfulgt at fræsen rund i hjemmet, for at afslutte med skin-angreb på mig…
Og så er der jo stolesurf.
Det er også fast ritual/ vane.
Når jeg om aftenen har sat mig i en relaxstol med fodskammel, kommer han ind med udvalgt legetøj i gabet.
Kravler op på fodskammel , sætter sig, og pludselig kaster han sig bagover,- det gælder så for mig om at gribe ham, og anbringe han i en …for ham, behagelig position. Efter måske 1 min. drejer han rundt og lægger sig på ryggen på mig, og så må jeg få lov til at holde hans legetøj, mens han bider i det…slutter normalt med at han falder i søvn i en 10 min tid.
Ovennævnte har han selv udtænkt, og følger nøje. Gør det i øvrigt kun på mig.
Efter en periode hvor vi har trænet meget gå pænt, har han nu besluttet, at det gælder ikke for ham, og vi er i nogen udstrækning tilbage til start. Han trækker og er i den grad i drifters vold, hvis der er en fært han vil forfølge.
Indkald- tja,- jeg har anskaffet en hundefløjte, hvilken han i højere grad responderer på, i forhold til mine pift.
En ting er dog sikkert,- det er aldrig, som aldrig, aldrig kedeligt med en Balrog i hytten.
