DalesHundSnak

The Balrog: Positivt nyt

Det er nu 6 uger siden,  at der har været opdatering omkring Balroggen og hans tilværelse hos os.

Denne gang er det heldigvis gode nyheder.
Jeg sluttede af sidst, med udfordringen om at Balroggen skulle holdes i ro i 4-6 uger, at hans hofte MÅSKE var udfordret, og utallige dyrlægebesøg.

Det har vi lagt fuldkommen bag os,- ikke engang hoften giver for tiden udfordringer.

Vores helt store hurdle har været at komme igennem nytårsskyts.
Trods Balroggers naturlige tiltrækning af noget ildsprydende og eksplosivt,- har hans begejstring været til at overse.

Når han er inde er han gal på det, og gør´ hver gang en imbecil teenager fyrer skyts af fra den 2.dec.

Efterhånden som vi nærmede os nytårsaften, blev det værre og værre, og de sidste dage gøede han uafbrudt.
Som alle Airedale-ejere ved, så kan man altså godt høre en Dale der giver hals. Forestil jer at høre det uafbrudt i 3 dage,- det er noget anstrengende.
Og nej. Alle forsøg på at aflede hans opmærksomhed slog fejl.

Hvad værre var, han blev bange for at komme ud, til sidst også i haven. Så fra ca. 23.dec har jeg hevet ham ud i haven iført snor, og han har så klaret det hele her,- men det har været en kamp.

Det er heldigvis overstået nu, og efterhånden begynder han at få den normale selvtillid tilbage når vi går tur, dog stadigvæk med skelen til lygtepæle osv..

Adfærd.
Min datter var på besøg i julen og efter et par dage udbrød hun de berømte ord.
“Der er sandelig sket noget med ham….han er nææææææsten rolig”

Og det er nok korrekt.
Fruen og jeg går jo sammen med ham hele tiden, så de små forbedringer anerkender vi nok ikke tilstrækkeligt.

Han er blevet mere rolig, måske også en anelse lettere at håndtere, bideriet er aftagende, men dog ikke stoppet.

Vi har jo været udfordret på træning og stimulering, dels grundet dårligt ben, dels grundet skyderi, og nu pga sne (østjylland har 1/2 meter sne alle steder) så jeg har udtænkt forskellige lege, alt foder smides ind under spisebord, eller pakkes ind i papkasser omviklet med gaffatape,- der er næppe et sted i huset hvor der ikke har været gemt foder, vi har trænet forskellige øvelser- men meget on/off hvad han gider….

Stadigvæk skal jeg være forsigtig med at udfordre ham alt for meget ift bagben, hvilket ikke er det samme som at han ikke selv ynder at danse rundt på samme.

Når han har udtænkt noget han vil hugge, kan han 3 meter fra bordet rejse sig på bagben, så hoppe hen til det han nu har udtænkt er absolut nødvendigt for ham. Enten fordi han vil æde det, eller og ofte, fordi han forventer at jeg vil jagte ham efterfølgende.

Han er jo kæmpestor, og det betyder at hans rækkevidde er meget stor, vi er løbet tør for hyldemeter, hvilket han udnytter på groveste….

Og så forstår han mere end vi tror.

I går aftes sad jeg på kontoret, Skipsen rejste sig for at gå ud i sin kurv,- jeg siger henkastet til ham,- vil du ikke ud at tisse i haven inden du går til køjs.
Han drejer rundt og går ud i bryggers, bliver lukket ud,- går 5 meter ud, nifler, vender om, og går direkte til køjs.

Dejligt at kunne berette positivt nyt.

Forsidebilledet er taget for 5min siden.

Nedenfor er AIbillede jeg har leget lidt med

Facebook Comments
Total Page Visits: 4829 - Today Page Visits: 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *