Snak

Tanker om 2020

Velkommen til 2020 her på bensens.dk

Jeg var hårdt arbejdsramt hele julen, så fik ikke tid til en update, eller årets gennemgang som jeg ellers har tradition for.

2019 gik ikke helt som jeg havde forventet,- det startede ellers helt fint.
Startede 16 april med fin foiltur på min 135. Og 2019 stod i foilens tegn, en gang hvor jeg forsøgte gammeldags, og det gik i øvrigt rigtig skidt.
Jeg sejlede med Naish foilen, og lidt med min Starboard foil, i sommerferien kom NP Glide Wind, og den var jo herrefed.
Nåede lige at blive lidt dus med den, og anskaffede en længere mast også, så jeg nu kunne foile med 85 cm mast på Wind Gliden, hvilket virkede super fint.
Bestilte en lang fuselage til min Starboard foil, for det skal selvfølgelig også forsøges, fik en ny serie foilsejl, herunder et stort foilsalg (Mega billigt til salg nu)
Den 22 august måtte jeg erkende, at jeg havde rygproblemer,.- en erkendelse der er forholdsvis let, når man ikke selv er i stand til at stå ud af sengen.
Viste sig at jeg havde erhvervet en diskus.
Masser af behandlinger og træning senere, er ryggen nu rimelig ok, har så fået en skulderskade der stopper al fremskridt pt.
Nyeste på den front er, at jeg formodentlig skal finde en læge der kan lave en skanning samtidig med at han lægger en blokade.

Skulderskade er drilsom, og for at kunne komme videre har jeg indgået samarbejde med en personlig træner, der vil kunne hjælpe mig med rigtig og målrettet træning.
Mit samarbejde med Pia fra youcando-it.dk vil blive beskrevet i kommende blogs, hvor jeg indgående vil beskrive både træning og kostplaner.
Det var kort gennemgang 2019.

Min målsætning er at komme på vandet midt marts 2020, dvs jeg har været “grounded” i 8 måneder, hvilket bestemt ikke er sjovt.

Jeg har allerede en del planer og bestillinger for 2020.
Jeg har to sejl liggende som jeg aldrig har prøvet.
2 master som passer til nogen foilsejl jeg har i tankerne
En fuselage til min Starbord foil.
En Np Glide Wind som jeg slet ikke er færdig med.
På boardfronten ligger der et Patrik slalomboard med foilboks og venter, ligesom der lander et rigtigt foilboard i løbet af foråret.
Dertil kommer der et nyt sejl, det første no-camsejl i mere end 15 år, det bliver også sjovt.

Endelig er der også trailerprojektet.
Set i lyset af min skade og den ubekendte faktor ift tid, så vil jeg nok ikke lige fise ud og droppe kr. 25000 til en forhandler, selv om jeg har stor lyst hertil.
Men når jeg med sikkerhed ved, at skaden kan overvindes, så anskaffes den.
I øvrigt sammen med et nyt foilsejl som jeg også har semibestilt.

Og så vil jeg lige slutte af med at sige tak til både læsere der har været rigtig gode til at kommentere, både her og på FB, og til mine sponsorer, der på hver deres vis, har bidraget til at holde denne side kørende.

Tak til:
Youcando-it.dk
Søndergaard & sønner
Surfline
Starboard/Serverne.dk
Surfzonen
Nielpryde Scandinavia 

 

Med ønsket om rigtig godt nytår.
/Bensen

Facebook Comments
Total Page Visits: 2832 - Today Page Visits: 2