FoilSalgWindsurf

Surf-festival 7-8 oktober

Som nogen vil vide, har jeg engageret mig lidt i klubarbejde i Ebeltoft Windsurf Klub.

Og det er jo også sjovt at være med til at påvirke tingene i foreningssamenhænge.
Ebeltoft Windsurf Klub (EWK) har på mange områder været first movers,- senest har vi taget Wing til os, og tilbyder en rækker kurser.

I disse dage lægger vi sidste hånd på kæmpe planlægning,- nemlig en Surffestival.

EWK lægger vand og klubhus til DMfinalestævne i IQfoil den 7-8 oktober, og samtidig laver vi et breddestævne, hvor alle kan deltage (undtaget kite)

Der bliver lagt 8tals baner ud, og sejlet 1/2 hour, regner med 2-3 løb som minimum pr dag,,- fællesspisning om lørdagen, osv.
Alle,- Wings, finner, foil er velkomne, og man har mulighed for, på dagen, at vælge hvilket grej man ønsker at deltage i.

Ud over selve sejladserne, vil der komme demogrej fra  forhandlere, og vi forsøger at lave en festival ud af det.

Jeg håber at se rigtig mange i weekenden, og at alle må få en rigtig god dag med gode vibes, fede sejladser, og en hilsen på gamle buddies…

Se mere her:  Tilmelding 

I weekenden d. 7. og 8. oktober afholder Ebeltoft Windsurf Klub både et breddestævne, hvor alle kan deltage, samtidig med at vi afholder DM i IQ Foil.

Vi håber, at du vil være med til at sprede budskabet til dine medlemmer, så det kan blive en festlig og fornøjelig weekend for alle med interesse for surf.

 

Kort om …

Surf Festival Ebeltoft 2023

Ebeltoft Windsurf Klub inviterer til en hyggelig weekend, hvor omdrejningspunktet er kammeratskab, hygge og masser af wind- og wingsurf på både foil og finne. Lørdag aften er der fælles spisning, hvor historier fra vandet kan vendes.

Weekenden er for alle – uanset om du er nybegynder eller du har surfet før du kunne gå eller bare har interesse for windsurf. Såvel lørdag som søndag afholdes flere 1/2 hour sejladser, som er tilpasset dit niveau. Der vil blive sejlet på 8-tals baner. Du kan deltage i så mange starter, som du har lyst til både lørdag og søndag, når du har betalt dit entry-fee. Dog forbeholdes et modul lørdag og søndag til øvede wing- og wind-foil’ere. Der vil være mindst tre moduler pr. Dag. I hvert modul vil der være flere starter.

Sideløbende med ovenstående stævne afvikles Danmarks Mesterskabet i IQ Foil. Begge stævner har fælles stævneplads ved siden af Fregatten Jylland og i umiddelbar gåafstand til Maltfabrikken, Ebeltofts gågade og cafemiljø.

Tilmelding og -frist: Du tilmelder dig via Ebeltoft Windsurf Klubs hjemmeside, ewk.dk. Her vil du kunne købe entry fee (200DKK) og madbilletter (200DKK) til dig selv eller hele familien. Tilmelding bedes foretaget hurtigst muligt.

Ebeltoft Windsurf Klub forbeholder sig ret til at aflyse stævnet ved for få tilmeldinger. Ligeledes forbeholdes ret til aflysning af moduler, hvis vejret ikke er med os.

Vi glæder os til at se dig, dine venner og familie til Surf Festival Ebeltoft

Facebook Comments
Total Page Visits: 2776 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *