Starboard Freefoil150. 160sm
En del har efterspurgt tilbagemeldinger på den Starboard Freefoil som jeg futter rundt med for tiden.
Og rigtig nok, jeg har nok ikke været helt flink til løbende at melde tilbage.
Men det skal opfattes positivt, for når noget ikke driller, og bare spiller, så tænker man jo ikke så meget over det.
Største øjenåbner har jo været at pille bagerste fodstropper af,-men det er ikke særlig boardspecifik, ville have fået samme oplevelse uanset hvilket board.
Jeg har nu rundet ca 60 sm med boardet, sejlet 5,5 til 7,5m2 og i vind fra 4-12ms.
Har til gode at prøve i store bølger, men har vi ikke meget af her på østkysten af Jylland.
Generelt har det bare spillet.
Indledningsvis var jeg bekymret over to ting.
Den flade næse, og de mange liter.
I rigtig mange år, har jeg postuleret, at JP Hydrofoil er det bedste entryboard der findes til foil.
Det har nu nogen år på bagen, og efter min opfattelse, er det nu overhalet af Starboards Freefoil 150.
Jeg har nu både fundet trimmet, og fundet mig til rette på boardet.
Og det er vildt godmodigt, og uhyre letsejlet.
De seneste to dage har der her i Ebeltoft været god vind, og begge gange har jeg sejlet semioverpowered, og uden at lægge de vanlige æg i dragten.
Min store frygt om, at næsen i medløbende vil bore sig ind i nakken af en bølge ved et drop, har vist sig grundløs. Hvis boardet have planer om det, var det sket for længst, og det er ikke tilfældet.
En anden bekymring har været, og boardet ville føles stort og kluntet når det blæser lidt.
Og boardet er stort, og det er kluntet,- men uden indflydelse performance når i luften.
Jeg finder det meget, meget letsejlet, og har bestemt planer om at det skal blive hos mig.
Jakob Carstensen
Helt enig!