FoilSnak

Skæv foil, del II

Som jeg beskrev i sidste blog, og som der blev kommenteret rigtig meget på (tak for det) så stod jeg lige pludselig med en skæv foil.

Klart, det ville være underligt, hvis ikke redaktionen, med hidkaldt eksperter begyndte at nørde i det.

Konklusionen efter at cykelhandleren og jeg havde målt, kloget, kløet i nosserne og sparket dæk, var at skidtet var skævt.
Og i to niveauer,- i forhold til diametralplanet, og i forhold til vinkel  90 grader på boardet,- altså lige mast.

Jeg modtog for et par dage siden den nye mast, men grundet arbejde, har jeg først i dag haft tid til at kigge.

Nye mast er en RS Flight Alu 80 cm + mastehoved, i dette tilfælde Deep Tuttle. Det sidste en sandhed med modifikationer dog, vender jeg tilbage til.


Jeg har ikke en lang tømrervinkel som vi anvendte sidst, så har forsøgt at illustrere med en normal vinkel.
Først det lyserøde:

Så den nye

Godkendt.

Da jeg nu begyndte at kigge rigtig på tingene, så konstaterede jeg også et lille slip i min kiste på boardet, så for at sammenligne, har jeg spændt begge master hårdt fast i boardet, så kommer jeg det ikke nærmere.

Jeg dobbeltchekkede også for en sikkerheds skyld fuselagen.

Lidt svært at se pga skygge, men lige hele vejen,- puha.

Den nye Flight kommer med en adapter, så man tilpasse masten til den kiste der findes i boardet.
Jeg har så en deeptuttle.

Hvis man kigger på de to mastehoveder så er der forskel.

Faktisk er der stor forskel. På godt og ondt.Hurtigt mål var forskel på hovedet i dybden på ca. 6mm (jeg havde ikke briller på)
Der er også forskel på selve anlægsfladen, umiddelbart tror jeg den nye har mere areal der træder i kisten, men har ikke målt på.
Den lyserøde har hovedet svejst på masten, med de fordele og ulemper det har, bla revner i svejsning.
Nye er spændt ned i masten med bolte, ganske kraftige.

Hvad der er stærkest og mest modstandsdygtigt,  når en overvægtig redaktør begynder at teste, jamen det har jeg ikke rigtigt noget bud på.
Den lyserøde holdt omkring 50 session inden jeg voldbollede den, spændende hvad den nye kan.

Ulempe ved den nye, og det mindre boxhovede, er at den ikke passer 100% i kisten. Den flugter ikke med undersiden af boardet, men er ca 2mm oppe i kisten. Ikke at det rent foilmæssigt bør have stor betydning, blot en observation.

Håndteringsmæssigt er nye en anelse mere bøvlet, idet der er flere dele der skal løsnes hver gang, det løse hovede har to bolte der også skal smøres og løsnes hver gang.

Og selv om det burde være almindeligt kendt, så bør man på alufoils, smøre bolte med middel, så alu ikke sætter sig, samt efter hver session, lige løsne alle bolte et par omgange. Det gør jeg HVER eneste gang, og har ikke haft problemer med lige det 😎

Så er jeg sådan set klar, bortset fra, at der ikke er antydning af vind.

Facebook Comments
Total Page Visits: 2738 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *