FoilSnakWindsurf

Rene´B: Jibing Bonaire

 

Vi kan lige så godt få svesken på disken. Mange har spurgt om jeg nu er fuldt foilende i alle
mine jibes efter al den træning på Bonaire, og nej, det er jeg ikke, men jeg er blevet bedre, så er
det på plads!
En måned er ingen tid når man er i paradis, så jeg er blevet herude lidt længere. Kæresten er taget
hjem, hendes ferie var slut, hun skulle på arbejde igen, og så må jeg jo tage en ekstra for holdet
herude.
Så kan jeg også få trænet nogle jibes, og Bensen har også punket mig for endnu et indlæg  til hans blog, der er mange gode grunde til at blive.

Jeg tænker i øvrigt på, om der overhovedet er nogen der læser de her blog-indlæg, og blev lidt overrasket da jeg læste, at der havde været 2395 (still counting. red)  individuelle visits på de tre indlæg jeg har skrevet herude fra Bonaire.
Tak fordi I læser med, her kommer lidt mere.

For at være ærlig, så er det ikke meget reel foiltræning jeg har lagt for dagen, hverken hjemme eller herude.
Det er bare blevet til nogle tilfældige forsøg ind i mellem, intet målrettet eller struktureret, og det er nødvendigt for, at jeg nogensinde kommer til at lave foilende jibes.
Men nu skulle det så være, intet sted er bedre egnet end i The Frans Paradis på Bonaire, hvor der er masser af vind og varme og to ugers træningspas.

Hvordan griber jeg det så lige an?

Tangø-modellen er, gå ud og lav 100 jibes om dagen indtil du foiler hele vejen rundt.
Ideen er, at man må sætte mål for sin træning for at det flytter noget, og det er jeg helt enig i, det bliver man nødt
til, medmindre man er et naturtalent – dem kender jeg et par stykker af, jeg er ikke selv en af dem!
Så nu har jeg lige to uger at træne i.

Jeg har ikke psyke, kræfter og energi til at lave 100 jibes om dagen i 20 knobs luft, efter fire ugers uafbrudt foiling hver dag, men hvad skal så være mit mål?
Tangø foreslog, at mit mål skulle være, at jeg først rejser hjem fra Bonaire, når jeg laver ti p hinanden følgende foilende jibes. Den køber jeg, tak min ven, haha..!
Jeg har studeret Youtube tutorials og talt med mange som er gode til at jibe, for at få tips og tricks til at få det lært.

Fint nok, men det er på vandet det skal læres.

You must learn the foil

Når jeg spørger Taty Frans om hjælp til at lære foiling jibes, siger han kun en ting, you must learn.the foil, then you can jibe!

Nå ja OK, tak for det, kan du blive lidt mere specifik tænkte jeg, men nu forstår jeg, man an skal lære foilens natur at kende, man skal lære at bevæge sig rundt på boarded og ”styre” svævet.

Thomas Sehested supplerer med at jeg skal meget højere op end jeg tror, når jeg går ind i jiben, og dernæst kontrollere højden ved at sætte den nye bagerste fod langt tilbage på boarded, ved fodskiftet.
Thomas filmede mig nogle gange, og jeg var overrasket over hvor lavt jeg lå i indgangen,og hvordan jeg tabte højde ved fodskiftet.

En anden ting, som jeg arbejder med, er at droppe alle de dårlige forklaringer og undskyldninger.

Det er hverken udstyret, vinden, bølgerne, sovet dårligt, træthed eller andre forhold der gør om jeg lykkes eller ej, det er alt sammen noget inde i mit hoved.

Som sagt har vinden været omkring 18 til 25 knob de sidste dage, og det er faktisk rigtig godt. Det er nemmere for mig at jibe i meget luft end i mindre luft – så ingen dårlige undskyldninger her.

Det er jo egentligt fantastisk, at en amatør som mig, får hjælp af en tidligere verdensmester og en nuværende top-10 PWA sejler, det er så fedt, tak til Thomas Sehested og Taty Frans for at give værdifulde inputs og for at hjælpe mig ud af komfortzonen.
Tror det er vigtigt, at man ikke bare” alenetræner”, men har nogen der presser på.

Jeg har nu fokuseret på at træne jibes i fire dage, ved ikke hvor mange jibes det er blevet til, men jeg kan fornemme fornuftige fremskridt.
På min garmin GPS kan jeg primært se to ting. Kurven er blevet meget større og jeg kan holde fart hele vejen rundt, inklusive flippe sejlet over, det er jeg meget tilfreds med.
Så nu er der fokus på at flyve højere, og undgå touch-downs, jeg er rimelig optimistisk, hvad det angår, syntes jeg er kommet tæt på.

Udstyret jeg har sejlet på er:

Future Fly 145/2021,
GA 4.7 Hybrid no-cam
Phantom Foil I freeride setup til 20-25 knobs vind jf. Phantoms trimguide: 760FW, 90FL, 250STAB
og 2.0 shim (har også sejlet 550FW, 100FL, 200STAB 1.0 shim)

Over and Out fra Bonaire

Facebook Comments
Total Page Visits: 2322 - Today Page Visits: 1

One thought on “Rene´B: Jibing Bonaire

  • Fede beretninger Keep it up‍♂️

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *