FoilSnak

Når man nu ikke kan læse :-(

Jeg er en klaphat, kan ikke læse, eller måske er det alderdomssvækkelse der giver sig udslag.

Jeg har tidligere beskrevet, at en af årsagerne til at jeg kiggede mod en 115 cm fuslage, var de gode erfaringer fra min Red Wing foil, med tilsvarende længde på fuselage.

Godaw mand.

I dag havde jeg lejlighed til at sammenligne lidt,- og skal da godt nok love for at jeg fik kinder af samme farve som Red Wing foilen.

F4 fuselage, var voldsomt meget længere (og tungere) end RW fuselagen.

Frem med målebånd.
F4 var 115 cm som lovet.
RW var 95 cm.

Nærmere granskning afslørende, at med frontvinge på RW 1000, fik jeg en totallængde på RW på 97 cm.

Nu jeg alligevel havde fået læsebrillerne klemt ned over kartoffeltuden, kunne jeg jo lige så godt chekke, hvad der egentlig stod på det tryk med småt.

Jeps, der stod jo lige så smukt at længden var 95 cm.
I al den tid jeg kan huske, har jeg gået rundt med en forestilling om at fuselagen var 115 cm, og det var årsagen til den utrolige stabilitet.

Det var så ikke grunden.
Burde nok have sammenlignet med fuselage på mit gamle F4 setup, men det fik jeg ikke gjort, og nu er det pakket væk.

Af andre opdagelser, nu jeg havde det to setup fremme,- ikke det vilde, men i fuselagen er der 6 huller i fronten, men kun 5 i vingen.
Er ikke helt opdateret med, om der findes nye vinger med 6 huller- eller om det er en gammel fuselage?

Ellers synes jeg tingene på den nye udgave (altså den nye for mig, for der findes opdaterede modeller vist) ser fornuftige ud.

Men hold da kæft hvor er tingene tunge ift alu og G4 vinger.

Jeg forestiller mig, at det kan være et helvede at bakse board, sejl og foil ud hvor det kan flyde, når foilen er så lang og tung.

Her hvor jeg sejler, skal jeg gå 100m ud, før det er sikkert at sejle, til gengæld ingen sten, hvilket er en ubetinget fordel, og årsagen til, at jeg primært foiler herfra.

Nu er der kun ca. 4 mrd til jeg skal på vandet,- mon ikke de flyver afsted…?……NOT.

Redaktionseleven var i øvrigt ivrig deltager i udpakning,- måske der er håb?

Facebook Comments
Total Page Visits: 1637 - Today Page Visits: 3

One thought on “Når man nu ikke kan læse :-(

  • Hehehe:) Men jeg tror du vil like de 115cm.
    Det er 6 huller i fuselage for at den skal være kompatibel med gamle vinger som bare har fire skruer på rekke. 5 skruer i vingen er det nyeste.

    En frontvinge laget i massiv carbon, er nok en del tyngre enn Severne vingene som jeg vil tippe har en foam core. Massiv carbon gir mer stabilitet når du gir gass:)

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *