Man tager….
Et stk midaldrende, overvægtig, arrig redaktør og sætter ham en udfordring.
Tab X antal kg inden 1. maj, og start ellers sæsonen i helt anden forfatning end du sluttede den.
For at sætte lidt pres på, blev ovennævnte væddemål indgået med en anden windsurfer, der også godt kan stramme formen lidt op.
Væddemål er de nævnte X antal kg, 1 krone og håneret i en hel sæson.
Redaktionen har jo informanter over alt, og der er tilgået redaktionen den beklagelige information, at min konkurrent,- vi kan jo kalde ham Jones,- bruger ufine metoder.
Vedholdende rygter melder om direkte træning, ja ….træning….det er jo at sidestille med doping.
Ok, hvis det skal være sådan, så har jeg da også frit slag 😀
I modsætning til Jones, så toner jeg rent flag,- jeg har sgu indledt samarbejde med min personlige træner Pia fra YOU CAN DO-IT
Jeg har tidligere beskrevet mine sessions med hende, og nu to år senere, så må jeg have hjælp igen.
Idag, for en time siden var første session.
Vi fik lavet en forventningsafstemning,- noget Pia altid starter ud med, og her skal man tænke sig om, for man bliver holdt op på det. 😳
Indledningsvis var det en blid opstart af træningsøvelser, med fokus på dårlig ryg og genoptræning.
Stort set som sidst, hvor Pia i den grad var en super støtte til min langsommelige genoptræning, og ikke mindst, fik reddet mig ud af forkert øvelser, og i nogen grad også forkert tilgang til genoptræning.
Egentlig er det i min optik, netop en af de store gevinster ved personlig træning, den sparring man får, men også den motivation der tilføres, og hertil ved jeg at Pia er unik.
Denne gang er der også fokus på ryg, men ligeledes på generel form.
Atter må jeg erkende, at den gode træner har et omfattende katalog af udvalgte træningsøvelser for overvægtige redaktører med hang til lette løsninger.
Jeg fik tilført nye flodhesteøvelser,- det er de der øvelser hvor jeg kravler rundt på en yogamåtte og stritter med ben og arme i vinkler der ikke er passende for en mand i min alder.
Ok, i snævert forum må jeg indrømme, at øvelser ramte lige akkurat de muskelområder jeg efterspurgte- og måske vigtigst,- det er nye øvelser, så jeg ikke går død i øvelser jeg har lavet til hadeniveau.
Jeg sidder nu i min kontorstol, og er både glad, lettet og en lille smule stolt.
Samarbejdet med Pia skal nok blive en gevinst- kom du bare an Jones- nu har jeg et hemmeligt våben også.
YOU CAN DO-IT
Kontakt: pia@youcando-it.dk
Kig evt under menupunkt “træning” her ligge alle de gamle blogs om træning med Pia.