Snaktræning

Infight.

Forestil jer 2 gamle, gnavne, overvægtige nisser i en boksering,- og at de er i infight

Sådan er situationen i overført betydning mellem mr. Jones og jeg.

For lige at ridse situationen op.

Mr. Jones og jeg har indgået en aftale, en konkurrence nærmere bestemt.
Den 1. maj skal vi begge have tabt X antal kg, samt have holdt vægten.

Hver mandag el. tirsdag udveksler vi totalt tab og tab/ugen.

Som jeg vist har nævnt utallige gange, så har mr. Jones fundet en metode der er uhyggelig effektiv for ham.
Vægten gik for ham kun ned, og det det gik lige så hurtigt som en nedkørsel fra de Østrigske alper.
Han brugte doping, dvs han trænede en masse mens han så udvalgte reklamer med hr. Hinterseer og reklamer for Østrig, mens han stemmetrænede.
På det sidste fornemmer jeg at, i hvert fald jodlingen er dæmpet, idet den lokale grundejerforening har stillet ultimative krav til fru Jones….noget med at hun må få styr på lydniveauet hos dem..

Anyway.
Jeg har halset bagefter,- og har være virkelig ramt af muren. Faktisk har jeg stået stille i næsten 3 uger uden der er sket ret meget.
En kombination af meget arbejde på forskellige tider af døgnet, for lidt søvn og dårlig fodermuligheder har sat sine spor.

Som jeg skrev for et par dage siden, så er min krop gået i hungersnød, og nægter at slippe fedtet på redaktørkroppen.
I dagens snak med mr. Jones, afslørede han, at han oplever samme udfordring, og kom med den påstand,- at skulle hungersnød indfinde sig,- så ville han og jeg nok overleve.
Og det er jo fuldkommen korrekt.

Som nævnt, har jeg halset bagefter i lang tid, men dagens glædelige besked (for redaktøren) var at jeg nu har indhentet min konkurrent.

Ligesom jeg ind i mellem oplever dage, hvor man simpelthen er nødt til at gøre undtagelser fodermæssigt, så havde mr. Jones samme udfordring.
Og det havde så kostet på vægten for ham.

Trist for ham, men godt for vores konkurrence.

Så status er, at vi står fuldkommen lige igen.
Og det er da lidt sjovt.

Og nej. Måden jeg griber det an på, er håbløs, ved jeg godt, og må finde en balance fodermæssigt.

Husk dog på, at jeg træner en masse, og har YOU CAN DO-IT i baghånden, ift både træning, men også foder.

Og er ret sikker på at jeg får ballade senere i dag, når jeg med flakkede blik og ørene slået helt tilbage, overfor Pia,  må afsløre mine to dage med 800kcal…simpelthen for at komme i sync med mr. Jones.

Og det er jo lykkedes. Nu må vi se hvad næste ugen bringer.

Facebook Comments
Total Page Visits: 897 - Today Page Visits: 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *