Hvorfor virker F4 freeride nu?
Allerførst.
Denne blog er skrevet på opfordring.
Jeg har fået en del henvendelser omkring mit syn på F4 Freeriden.
Dette fordi, jeg var noget nede i kælderen de første gange, syntes ikke rigtigt jeg kunne få den til at virke.
Det var ikke sådan at jeg ikke foilede, for det gjorde jeg, men den forventning man har til en Freeride foil, med kæmpe vinge, og lavet af en virksomhed med store traditioner udi foils (ikke mindst samarbejdet med NeilPryde), den forventning blev ikke rigtig forløst.
En del af forklaringen var redaktørens magelighed. Det har været et afgørende punkt, kan jeg nu se
Kom fra NP Glide Wind, der om noget er plug&play. Og fordi den er så let at sejle, var jeg blevet (for) magelig.
Blandt andet havde jeg en oparbejdet vane med at anbringe bagerste fod over foilen, dvs ikke i fodstroppen, fordi det giver sådan en rolig sejlads.
I en periode kæmpede jeg med det på F4 foilen, og måtte konstatere, at jeg kunne godt foile på den vis, men det var ikke godt,- gav kængrusejlads, og havde klart en fornemmelse af, at jeg ikke udnyttede foilen rigtigt.
Dertil kom oplevelsen af, at boardet stejlede når jeg foilede (jeg sejlede errigeret, som den korrekte norske term er)
Og det drillede og irriterede mig voldsomt.
Når man læser om foilen, beskrives den som rettet mod lidt smallere boards, og lidt mindre sejl. Det skulle netop passe på hvad jeg vælter rundt med.
Primære sejl er 6,2/7,2 og en JP Hydrofoil 135 på 86 cm bredde.
Det spillede simpelthen bare ikke.
Redaktionen gik herefter i tænkeboks.
Billede af den hårdtarbejdende redaktion på bensens.dk
På et af vores redaktionsmøder, kom vi til det resultat, at helt konceptet skulle gentænkes.
1. Lidt større sejl, mere power
2. Altid fødder i begge fodstropper
3. Ikke mere halvvinds-sejlads
4. Overhøre lillehjernes protester over fart, højde og en masse andet.
Og det var så løsningen for mig.
Dog, skal indføres ligeledes, at jeg nu altid sejler med en skive under bagvingen, hvilket giver ca. 4 grader lift.
I øvrigt afstemt med min norske foilguru Øyvind, det har tilsvarende oplevelse.
Når ovennævnte forhold er på plads, så er F4 freerace lige pludselig en super stabil platform, kommer pænt hurtigt i svæv, jeg har trimmet til en smule forfodspres, hvilket er bevidst, og kan se, at jeg næsten hver eneste gang jeg er på vandet, forbedrer mine hastigheder, uden dog, det på nogen vis er et mål i sig selv.
Når jeg sejler nu, har jeg stort set de settings, jeg benyttede da jeg sejlede gammeldags slalomudstyr,- dette ift bomhøjder og mastetrack. Lidt sjovt.
Håber jeg fik besvaret diverse spørgsmål, ellers skriv igen 🙂