web analytics

bensens.dk

Bare en wannabee surfer

bensens.dk
FoilSnak

Foil-jinx

Sådan kan det nok bedst beskrives i dag.
Jeg havde studeret vejrudsigt for Ebeltoft under lup, og var i min indskrænkede retptilhjerne, kommet frem til, at kl. 10 ville være et genialt tidspunkt at lære jibes på.
Dette slog jeg op på FB, og så gik det galt.

Startede ellers super, gåtur med Balroggen langs stranden, og hans ører blafrede helt rigtigt, set i forhold til vindstyrke,- ikke avl.
Hjem, spænde trailer på, ned på spottet, målte 8-10ms …..dvs lille sejl.

Og alle steder jeg læser, udtaler skrapsakker og godtfolk, at stor foil (frontvinge) lille sejl, og masser af gåpåmod,- er vejen frem.
Jo mindre sejl, jo bedre, forudsat self. at man har nok power til at komme i svæv.

Ophidset af al de videoer jeg har set på YouTube, jeg ser ikke altid kun YouPorn,- omkring jibe, forholdene som de var i dag,- ….jammen hoppede rundt og savlede på mig selv af bare begejstring.
Riggede 5,5, idet den størrelse sejl, for mig ville være helt genialt ift sejlhåndtering under de forhold.

Gik ud, og var glædeligt overrasket over, at vinden ikke som den plejer, når jeg dypper pelsen i vandet,- var droppet, snorestarte,- et kryds ud,- vende, og så i retning mod campingpladsen, idet der forventelig var fladere vand, hvad også bliver anbefalet.

Efter nogen,- ok så, en del frustrationer, og udveksling af saftige eder til alt og alle,- kom jeg i en slags semisvæv,- der blev afløst af fint svæv.
Hjerne kalder lille hjernen, er du klar….
Hjerne kalder rygmarv- er du klar
Hjerne kalder fødder,- er I vakse i dag….

Der blev meldt alt ok over hele linien, og indledte dagens første forsøg, endda på den dårlige halse, ikke på den katastrofale halse.

Som forventet lykkedes det ikke, jeg fik bagvægt og lavede dagens første crash.
Op igen, og bøvlede noget med højre knæ, der virker sådan on/off….ledbånd der er skidt.
Fik vendt…og tøffede, og tøffede….og det gjorde jeg i lang tid.
Fandt endelig lidt vind, forsøgte på katastrofehalsen,- det troede ikke engang jeg på.
Mere tøfferi, ind i mellem smukt sammen med en masse tang på foilen…var lidt handicappet af begrænset mulighed for at pumpe effektivt grundet knæ, men forsøgte da.

Fandt lidt vind, og endda på den “gode” halse,- altså den der er ringe, uden at være en katastrofe,- ikke på nogen vis at forveksle med god, eller rimelig…

Brugte lidt tid på at gøre mig klar, hugge ud af trapez- ned i knæ (svært med dumt ledbånd)bagerste fod modsat, carve, rullefald ind i sejlet- ...%€#”!, men ok, trods rullefald, kunne jeg sammen med 1267 vandmænd, konstatere, at jeg ikke havde lænet mig ind i svinget, men nærmere stået som en forstenet tinsoldat, dog i knæ.

Mere tøfferi, et par forsøg mere, men ikke ordentlig powered op.
Kunne se at det trak op i horisonten, så var ikke interesseret i, at komme alt for langt væk fra stranden, idet vinden sagtens kan dø helt ifm byger, og så er der meget langt ind når man kun har et pygmæsejl på 5,5 monteret.

Endelig havde jeg et intermezzo med en kiter jeg ikke kendte.
Vi havde hele vigen for os selv, alligevel kom han fræsende bagfra, og passerede mig i  under 1,5m afstand til læ.

Vi havde efterfølgende en snak herom på stranden- det kommer ikke til at ske igen.

Facebook Comments
Total Page Visits: 297 - Today Page Visits: 2

2 thoughts on “Foil-jinx

  • Det du oplever er jo HELT normalt for de første foiljibes, uanset om kite eller wind eller wingfoil Peter – så alene det at du VED at du ikke læner dig ind, er “progression” jo (vildt fancy ord jovist)
    Og (desværre) kræver det vildt mange forsøg, mens man ikke er træt, og hvor du fokuserer på NETOP det du ved er gået galt – uden at tænke på om det hele lykkes – tag et skridt af gangen – du skal kunne komme kontrolleret ind i kurven i balance 🙂

    Besvar
    • Jeps, og tak for opmuntring 🙂

      Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *