SnakWindsurf

Et no-cam sejl landet

Jeg har i dag erhvervet mig et no-cam sejl.
I str 7,7 som jeg jo har efterspurgt.

Og nej, det blev ikke det sejl jeg har bestilt og set frem til,- Corona spiller vist også ind her. Jeg antager at produkter fra Østen/Kina har lidt længere transportid end vanligt, og derfor er det svært at opsnuse noget om leveringstid.

Jeg har et stykke tid støvsuget markedet efter et fornuftigt 7,7 sejl, og da nu den tungsindige redaktørhjerne i sin visdom havde fundet ud af, at tiden var kommet til at forsøge specifikt  no-cam sejl, jamen så var det noget udfordrende at finde et tilsvarende.
Hvad der i øvrigt heller ikke lykkedes 🙁 

Denne gang har jeg gået efter et camberfrit sejl af to primære årsager.

1. lavere vægt, og dermed formodentlig lettere at håndtere af en vingeskudt, overvægtigt, taltentløs wannabe surfer, der ikke har været på vandet i snart 8 mrd.

2. Almindelig utidig nysgerrighed. Redaktionen har simpelthen ikke anvendt et camberfrit sejl i nok 17 år, og jeg forestiller mig at der er sket noget på den front. Både i forhold til stabilitet i vindstød (den primære årsag til at jeg normalt sejler med cambers) og også i forhold til fart og håndtering.

Jeg forventer ikke,  at camberfri sejl af kvalitet, er langsommere end cambersejl, men forventer at de har nogen fordele og ulemper set i forhold til mine foretrukne sejl.

Og det skal jeg så til at dyrke lidt nu.

Jeg er gået efter et 7,7/7,8 sejl, fordi det historisk er den str. jeg anvender mest.

Og har gået og revet mig i håret og haft tynd mave af overvejelser- for.

Rent faktisk har jeg et Loft Skyscape 7,6 liggende, vist brugt en gang inden jeg imploderede med ryggen.
Som jeg opfatter Skyscape, så er det et foilsejl, og et freeridefoilsejl. Hertil er det absolut fremragende, og mit foretrukne foilsejl.

Som slalomsejl, synes jeg ikke så godt om det, og ret beset er det jo heller ikke rettet mod dette.

Så redaktøren måtte pelse rotten, og fiske $$ frem til et nyt sejl.

Jeg har opstøvet et nyt NP Hellcat 7,7 årgang 2017.

Test jeg har set, indikerer at det slet ikke er noget dumt sejl, så glæder mig til at få det prøvet snart.

Var ude i sommerhuset i dag,  og fik fisket 2 finner, blandt andet en 46 cm finne jeg ikke viste jeg havde, frem og lidt våddragter, så,- nu kan jeg snart ikke finde på flere undskyldninger for ikke at gå på vandet.

Altså udover det er hundekoldt for hænderne.

Facebook Comments
Total Page Visits: 2043 - Today Page Visits: 3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *