En ikke racefoil. Hurra
Den ene efter anden , carbonfræsende, fuselageforlænget, mastesvulmende foil sprøjtes ud i øjeblikket.
Der går stort set ikke en dag, uden jeg i min indboks kan læse producenter fortælle om nyheder.
Og det er super herligt, og virkelig interessant at følge med i den udvikling der pågår for tiden.
Ovennævnte nyheder er næsten uden undtagelse rettet mod racere, weekendkrigere eller wannabees..
Imidlertid synes jeg ikke, at man i nyhedsstrømmen helt skal glemme segmentet der er rettet mod …tja. .. de surfere der egentlig blot vil lege lidt med foils, uden dels at bekoste hvad der svarer til en nyere brugt bil, dels ikke er overbeviste om at foil nu også er sagen, samt de der egentlig lige så meget bare vil sejle en god gammeldags tur rundt på vingen, og i den forbindelse leder efter noget let og pålideligt hertil.
Og så selvfølgelig også begyndere.
Som måske bekendt er jeg småskadet, og det trækker ud med at blive skadesfri, hvis nogensinde.
Det er derfor en kæmpe fornøjelse, at jeg ved at benytte en freeride foil, alligevel er i stand til at få gode kvalitetstimer på vandet.
Jeg benytter en NeilPryde Glide Wind. Og den bliver jeg mere og mere glad for.
Det er det nærmeste man kommer plug & play. Godmodig, letsejlet, stabil og så er den sjov. Funfaktor skal man ikke underkende.
I løbet af de seneste år, har jeg forsøgt mange forskellige foils, Starboard, Bic, KER, Horue, NP flere forskelle, samt Naish.
I forhold til letsejlethed og stabilitet, vinder Naish og Gliden med mange, mange længder. Det er simpelthen en lettelse, at man ikke konstant behøver at være alert, og holde lukkemusklen stram hele tiden.
Jeg synes også at både Starboard racefoilen og F4 foilen er sjove, men de er krævende på en vis, som jeg pt ikke kan honorere pga skade.
Glide Wind kommer som standard med en 70 cm mast, netop for at det skal være mindre scary at indlede foileriet.
Efter 2 gange med det setup købte jeg en mast fra Flight serien, og havde nu 85 cm mast på Gliden, og det giver en helt anden, og efter min opfattelse, langt bedre sejlads. Man har større mulighed for at holde svæv over bølgerne, og fornemmelsen er ligesom når man sejler racefoils, blot langsommere og uden kravet om evig koncentration.
Gliden er konstrueret om en begynderfoil, skal være sikker og ikke lave unoder. Dette kan jeg bestemt tilslutte er lykkedes.
Når man som jeg, uden nogen form for talent, kan gå ud i 10-13 ms med vingeskudt arm, og alligevel have en kongedag,- jamen så er konceptet da lykkedes 🙂
Jeg elsker også carbon, har masser af carbon foils, ekstra carbon vinger osv liggende, men som tingene er lige nu, så bliver det Gliden der trækkes frem.
I øvrigt kommer den lynhurtigt, eller egentlig det modsatte, den kommer ved lav hastighed i svæv.
I går kom jeg selv med den sønderskudte arm i svæv samtidig, eller til tider før Henrik der var på lidt større sejl og en Flight foil. Til gengæld er Flighten langt hurtigere.
Er man til stabiltet, overskud og afslappet ringmuskel, så kan jeg bestemt anbefale en Glide Wind, især med en forlænget mast. Det sidste gør en væsentlig forskel.(my opinion)
Hvis det virker for dig er det vel godt nok?
Jeg er selv absolut tilhænger af cam-sejl både til foil og alm (dengang jeg gjorde det)
I øjeblikket tester jeg et no-cam sejl til foil, men har ikke grundlag for at udtale mig rigtigt.
Jeg er personligt ikke vild med, at trykpunktet kan vandre når man rammer et stort pust, dette uanset foil eller gammeldags, men igen, jeg har sejlet med cambers i over 15 år, så har ikke rigtig noget at vurdere med.
Om jeg vil købe et no-cam sejl fremover?, nej, det vil jeg ikke.
Den største forskel er i virkeligheden nok vægten og bredden på mastelommen.
/Bensen
Hej B. Jeg har købt en Glide … efter at have læst dine noter om sagen …. og nyder at folie. Når jeg ser test er det altid nocam sejl der benyttes. Jeg bruger mit 3camber Gun Vector 7,1 og der virker. Er der forskel på at benytte nocam mod camber sejl?
Mvh M