Balrogger og fyrværkeri.

Uagtet at Balrogger jvf Tolkien, hersker med torden, ild og smerte- er den lokale Balrog her på matriklen, absolut ikke tilhænger af fyrværkeri.

Alle mine Airedales uden undtagelse, har været bange for nytårs-skyts, dog i forskellig grad.

Den sidste, Eddie, var fuldkommen i panik, og fra midt december var det nødvendigt at give ham beroligende medicin, der så blev forøget jo tættere vi kom på nytårsaften. Dette i øvrigt i tæt samarbejde med det lokale dyrehospital.
Rent faktisk, var der risiko for at han ville dø af hjerteslag, så bange var han.

Her i efteråret har jeg studeret min Balrog ift hvordan han har reageret på skyderi.

Når vi har været ude, og jægere og gangstere har skudt, har han været fuldkommen ligeglad, det har altid været vigtigere at jage egern eller solsorte.
Jeg har lånt en ombygget cykelpumpe, der ved hjælp af en prop, kan simulere forskellige brag.
Denne har jeg løbende testet på ham, men det har kun været sjovt.

Men så.

For et par dage siden var vi ude på aftenturen i mørke, og her begyndte der at komme fyrværkeri på himlen, altså ikke brag, men lysglimt.

Først pustede han sig op, men der gik ca. 12 sekunder, så blev han rædselsslagen, og overhovedet ikke kontaktbar.

Han piskede hjem med mig hængende bagefter,- intet kunne overbevise ham om det fornuftige i, at være ude.

Næste morgen var jeg så lidt spændt på hvordan han ville reagere. Indledte med nifleri i haven, hvor han kiggede op i himlen hele tiden.
Efterfølgende gåtur indledtes som normalt, glad og selvtillidsfuld tilsat nystrøget pels,- afsted afsted, og vi stoppede op flere gange, hvor vi trænede forskellige øvelser, men primært noget med at være i ro, og slappe af.

Faktisk følger vi et online træningsprogram pt, idet jeg har indset, at jeg ikke kommer videre på min måde. Dette kommer i anden blog.

Anyway.

Vi gik tur, alt fint, hunden glad og uartig som altid.

MEN,- og der er jo altid et MEN.

Ud af ingenting, var der en åndsforladt møgbølle der fyrede nytårsskyts af midt på dagen.
DET opdagede Balroggen straks, og jeg kan fortælle, at 3km hjem, hvor man løber efter en panikslagen Balrog på 33 kg,- det trætter.

Når han bliver bange som beskrevet er det ikke muligt at komme i kontakt med ham.

Når vi nu går tur,  er det sådan on/off hvordan det går. I starten går han og skæver op i himlen (vi går kun i dagslys) men efterhånden så slapper han af, og vi kan træne lidt.

Men vores træning lider slemt af, at jeg ikke tør slippe ham løs for tiden,- for kommer der et løssluppent skud et sted, kan han lige så godt rende til Sverige som han kan rende hjem. Jeg kan IKKE kalde ham til mig.

Hvordan så indenfor?
I starten var han egentlig ligeglad, men efterhånden som de åndsboller der skyder af,  bliver flere og flere, bliver han også mere og mere fokuseret.

I starten var han bange og urolig, og selv om man er en stor og farlig Balrog,- så kan man godt komme til at pive lidt og skal op til far for at blive trøstet (forsidebilledet)

Jeg har fundet en Youtube video med fyrværkeri, som jeg afspiller lidt af sådan random over dagen.
Det har haft den effekt, at der skal mere og mere til at gøre ham urolig,- og i går tog han den modige beslutning, at han i stedet for ville blive gal.

Det betyder nu, at den gode Balrog gør´ af skyderiet, og en Balrog der giver lyd, det kan man godt høre.

Især kl 01 om natten, når man endelig er faldet i søvn.

Men synd for dyrene det er det altså.

Om aftenen, og i mørke, bliver han nu kun luftet i haven, iført snor.

Kæft jeg glæder mig til 1.1. 2023