DalesHundSnak

Balroggen: Dale on doping

Balroggen er nu 13 mrd. Hvad er sket siden sidst?

De fremtrædende vendinger her i huset er typisk, nej! Spyt ud, ned….og fruen og min hilsen til hinanden “har han været sød i dag?”
Det sidste fordi hans opførsel og tildels humør kan svinge meget. Nogen dage, og de bliver heldigvis flere og flere, er han faktisk ganske fornuftig, og respekterer i nogen udstrækning husregler,- i nogen udstrækning….
Andre dage er han stort set uden for rækkevidde, og vil absolut kun det han selv synes. Formodentlig typisk for hans alder.
Flipture i huset forekommer stadig,- altså der hvor en Dale transformerer sig fra at være en hund, til at være en blanding af et missil ude af kontrol og en klovn på EPO, -der ud over at have tabt hørelse, også kan tilsidesætte tyngdelov, og i den forbindelse sætte sorte poter flere meter oppe på det der engang var hvide vægge. Sker en til to gange om dagen.

Og det med hørelse.
Ikke rigtig godt faktisk. For en uges tid siden, var vi ude at gå på en mark der støder op til lidt fjerntliggende huse. Øvede indkald.
Noget han ikke rigtig gider, vil gerne slippes løs, og elsker at fræse,- når jeg pifter kommer han glad høvlende, for at stoppe 1 meter fra mig, evt lægge sig ned i mudder, mens halen vifter lystigt, og afvente mit move, for så at fræse 245 meter afsted igen.
Jeg traskede afsted og kom nærmere huse,- og…på en solbænk inde i en have,  var der en kat, der tog sol.
Balroggen er afgjort modstander af umådeholden uvirksomhed, så han opdagede katten, og fræsede ind i til den, jagtede den rundt i haven og havde en fest…en hver form for kontakt til ham fra min side var nytteløs.
Efter ca 1 min kom en ældre dame fræsende, og jeg fik nok den største skideballe jeg længe har modtaget, berettiget jo.

Beklagede mange, mange gange, og jo selvfølgelig måtte hendes kat da være i hendes have, og selvfølgelig måtte min hund ikke jagte hendes kat, i kattens have osv osv,- jeg havde en dårlig sag…og tog med ørene lagt tilbage imod fortjente skideballe.
Imens havde Balroggen en fest, og jeg krydsede stille fingre for, at katten ikke løb ind i fruens drivhus, og kunne sagtens forestille mig konsekvenser heraf.
Damen skældte og skældte, jeg piftede og piftede, katten løb for livet, og Balroggen havde en virkelig fest…langt om længe,- og fruen der havde skældt ud i nok 5 min uden at trække vejret, og var ved at løbe tør for luft, kom Balroggen glad og beskidt frem, ….så damen, og blev så glad for hende,  at han plantede forpoter på hendes hvide bukser, …tilfreds med resultatet, forsvandt han (tøsedreng) ud på marken igen…..
Lad os sige det på den vis,- fruen blev ikke lykkeligere, og mit forsigtige tilbud om at betale for en rensning blev afvist meget, meget kategorisk, noget med hun aldrig ville se os for sine øjne igen…

Jeg luskede med ringen for ørene afsted, samlede Balroggen op, han var fuldkommen færdig af begejstring over den gode jagt, og klar til at komme med hjem.

Overvejede om jeg skulle fortælle fruen om oplevelsen, men kom til den konklusion, at jeg bare ville få tinitus hvis hun også skulle til at skælde mig ud.

Det er sgu aldrig kedeligt med en Balrog i huset (eller hvor han nu er)

Lidt billeder siden sidst, han er nu på størrelse med en kommode, og vejer ca. det samme.

Instagram #Skipthedale

Facebook Comments
Total Page Visits: 2287 - Today Page Visits: 2

One thought on “Balroggen: Dale on doping

  • Ååååh vidunderligt!!!!!

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *