web analytics

bensens.dk

Bare en wannabee surfer

bensens.dk
FoilSnak

Ballet på boardet.

Jeg har i dag forsøgt foil-jibes. For de der ikke ved hvad det er,-  (jeg er tydeligvis også i tvivl) er det så vidt jeg forstår, en manøvre,  hvor man med vinden i ryggen, flipper sejlet fra den ene side til den anden, vel at mærke mens man svæver 80cm over havoverfladen. Fidusen er så (tror jeg) at man nu kan sejle den modsatte vej.

Ovennævnte ligger langt uden for redaktionsen comfortzone, så det skal selvfølgelig forsøges.
Gennem årene har jeg sådan…ok et par gange da, forsøgt den manøvre, men ikke gået full in.

Der findes,  kan jeg oplyse,  7816 videoer om, hvorledes denne manøvre foretages, og YouTube skriver,  at der løbende kommer flere til.
Jeg har glanet alle!!

Ligeledes har jeg med hundeører og nedslået blik, lyttet til de skrappe, der fortæller hvor let det er, og det burde alle jo kunne…..suk, suk, suk

På det seneste har jeg haft snakke med min surfnabo, der nu behersker teknikken,- og venligt har instrueret mig….det er fodarbejdet du,- lad fødderne tale…

Ok, som gammel fodboldspiller, …hvor svært kan det så være…lad fødderne tale….underforstået, lad sejl være sejl, og får dit fodskift på plads…fodstrop på den ene side, til fodstrop til den anden side…ja maaan.

Jeg gik i dag målrettet ud,- havde fundet min største frontvinge på 1400cm (sneskovlen) og en stor bagvinge,- nok vind til lille sejl,- nu skulle fødderne eddermam….. nok vise…

Lad fødderne tale, lad fødderne tale, det bankede i reptilhjernen da jeg endelig kom i svæv,- sådan generelt surfmæssigt har jeg en dårlig halse, og så har jeg en rigtig ringe halse,- forstået noget lykkes på den dårlige halse, og intet på den ringe halse…derfor kom jeg i først forsøg hamrende med mindst 22 km/t, stabilt svæv på den dårlige halse…..lad fødderne tale, lad fødderne tale.
Fandt et sted med forholdsvis roligt vand, løftede boardet lidt mere,- huggede ud af trapezen, stålfast blik, hvide knoer…lad fødderne tale…..falde af for vinden….forreste fod i stb nu ude af stroppen…..begge fødder nu ca midt på foilen…sparke efter bb fodstrop, ramme forbi, hamrer derfor røven ned i vandet og laver første styrt…

Ny omgang, fødderne tale….som før, begge fødder nu ovenpå foilen, rent downvind (vinden ret ind bagfra)…og så …sagde fødderne slet ikke noget,- de havde ingen informationer de ville videregive, og mens min lille -hjerne fordøjede manglen på informationer, valgte boardet, grundet manglende beslutningtagen, at hamre snuden ind i røven på den nærmeste bølge….piloten blev så at sige airborn, og fik den flotteste flyvetur ud over sejlet…

Lad fødderne tale, lad fødderne tale,- som tidligere beskrevet,- nu rent downvind…..nåede lige at tænke…kæft er det “det”…er det ikke sværere…..det var så en forkert tanke, for tog nu et forlæns rullefald tilsat dobbelt knastaksel, og landende med snuden i sejlet…igen…

Heldigvis droppede vinden, så ikke flere forsøgt denne gang,- de fleste ribben er som jeg kan mærke det,- hele…

Hvad H… gør man, når fødderne ikke vil snakke,- eller når lillehjernen ikke forstår hvad der bliver sagt?

Hmrf.

Facebook Comments
Total Page Visits: 323 - Today Page Visits: 2

4 thoughts on “Ballet på boardet.

  • 🤣 Sorry my advice didn‘t help…. 🫣

    Besvar
  • Uden at være på “Det der moderne-svæv” …
    I GAMLE dagecvar løsenet at slippe bolm, før man, egentlig, følte for det.
    For så fulgte fodskiftet.

    Ok. ALT var mere let, da formula var producenternes main indtægtskilde …

    Besvar
    • Og jeg mangler mine korrekturbriller, kan jeg se…

      Besvar
      • Vi bærer over med dig, ved jo at indtag af specialøl kan forekomme 🙂

        Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *