The Balrog: En flødedreng?
Udtrykket er min datters, og dækker over, at bag hans store pels, lange tænder og skarpe klør, er der en bette, blød dreng, der dybest set helst vil ligge i ske, sove i sofaer og være tæt på sine mennesker hele tiden.
Min datter mener at hans musikvalg vil svare til til noget boybandmusik i 90érne.
Måske hun har ret.
Vi har i hvert fald konstateret, at han i virkeligheden er en meget kontaktsøgende hund, der elsker at blive kløet,- belly-rubs er heller ikke af vejen,- men, at han har så svært ved at omsætte sine ønsker om kontakt til noget, som mennesker også kan håndtere.
Når han kommer med 728km/t og springer op af een, er det ikke for at vælte personen omkuld ( jo hvis det er mig) men ellers er det forbi, den lille hundkrop slet ikke kan være i sig selv af begejstring, og han vil så meget på en´ gang.
Og det med tænderne, det er stadig en udfordring.
Han bider ikke hårdt, men bides det skal der. Basta.
Noget af det bedste han ved (ud over mad) er at kravle op på fodskamlen foran min stol, og så SPRINGE over på mig, rulle rundt på ryggen, og så indlede en omgang hyggebidning af mig, vel at mærke mens han ligger på ryggen, og lader mig sørge for at han ikke falder ned.
Der er de seneste mrd sket rigtig meget med ham, og mange ting er blevet lettere, men ikke alt.
Bideriet er der stadig,- hopperiet op af alt og alle ligeledes.
Gåture er langt bedre, om end jeg lejlighedsvis må tage et par ture, hvor han er iført grime, for at han lige husker på, at det med at trækker når man går tur, det bruger vi ikke.
Jeg har i dag været på værft med ham (Skipper hedder han jo egentlig) idet han trækker lidt på bb bagerste ben.
Han har været på skånekost ift løb og fræs i næsten 3 uger, men det bliver ikke rigtigt bedre, så i dag forbi dyrlægehuset.
For en gangs skyld kom han ind til en mandlig dyrlæge, der i øvrigt er meget anerkendt for sin kiropraktik af hunde.
Det var så noget af en overraskelse for mig, for Balroggen var forholdsvis tam inde i konsultationen, væltede ikke så meget som en lille pc,- eller bed nogen alvorligt.
Hoppede frivilligt op på bordet, og dyrlægen fik uden nogen form for problemer, lov til til hive, trykke, dreje hans ben,- han fandt sig i det hele……..jeg må tilstå at jeg er meget, meget overrasket over det.
Enten er dyrlægen ualmindelig god til hunde,- eller også (og det tør jeg næsten ikke skrive) har Balroggen bare lettere ved at blive tilset af en mandlig dyrlæge? Hvem ved.
Anyway, Jacob fik undersøgt grundigt.
Og som han siger (dyrlægen altså) De der store Airedales, er nogen barske banditter der ikke piver meget, så svært at afgøre noget som helst før røntgen som han skal til i morgen.
Jeg var bange for HD, men svaret var, at dels er det sjældent hos store Terrier, dels er Balroggen så muskuløs og stærk, at intet tilsiger dette, underforstået, at havde det været tilfældet, ville muskelstyrken i bagkroppen have været svag, og det er på INGEN vis tilfældet.
Mistanke om læsion på forreste korsbånd i knæet, så vi holder vejet ( Balroggen sover dog)
35 kg i øvrigt, så det går ikke så godt med kuren.
Update 25.10.23
Røntgen afslørede ingen korsbåndsskade, heldigvis.
Mistanke til forstrukket ledbånd.
På smertestillende næste 14 dg, og holdes mest muligt i ro,- hvordan man så gør det,- SAMT,- intensiv kur.
Hej Peter. Vi har samme problem med Fie. Trækker på hø bagben. Vi var bange for løs knæskal. Fie var til dyrlæge i går og var i narkose til ryg og udtagning af ledvæske. Dommer er et overevet korsbånd. Hun skal opereres d 1. Hun får sat en plade ind og må kun holdes i kort snor og ingen hoppen i 5 uger. Så synd for hende. Håber ikke Skipper har det samme. 24000kr er prisen men heldivis siger dyrlægen at det bliver godt igen. Problemet er bare at det ofte også sker i modsatte side. Lidt op af bakke.😞
Åh nej, godt nok ked af, at høre om Fie.
Bedste hilsner for Skipper og jeg
Hej Peter,
Jeg følger med lige dele begejstring, lige dele skræk med i din blog.
For vi havde en Balrog. Jeg føler simpelthen jeg ku ha skrevet den historie.
Kalle hed han. Verdens dejligste Airedale….når bare der ikke var andre mennesker og dyr i nærheden.
Han var vores 2. Airedale.
Vores første tæve blev 7 år. Hun havde HD fra hun var ganske ung. Men med dygtig hjælp fra Evidensia i Faxe, fin vi 4 år ekstra med hende, før kroppen sagde stop.
Men mht. Kalle. Han “bed” alle. Ikke hårdt. Bare lige nippede. Helst i hænderne. Men også gerne bagi. Han var frygtelig at gå tur med. INGEN hunde i Herfølge kunne lide ham. Og dårlig opmærksomhed, er som bekendt bedre end ingen. Så vi ku da bare slås i stedet. Han var Herfølges skræk. For 2-og 4-benede. Når han var hjemme var han verdens dejligste. Indtog også gerne sofaen.
Men det jeg ville fortælle var at han, ved 2-3 lejligheder, haltede. Vi tog ham til dyrlæge. Det var først da han var 5 år, at man opdagede at han havde en kæmpe diskusprolaps i lænden.
Om det var det der gjorde at han altid var klar til kamp, når han var ude, skal jeg ikke kunne sige. Men vi fik af vide at han formegentlig gik rundt med smerter det meste af tiden. Og det måske kunne forklare hans ubalance, og hans korte lunte.
Jeg håber I finder ud af hvad der er galt. Og at Balrog, i bedste airedale-stil, lander på et tidspunkt.
Mvh Henriette
Tak for beretning, meget synd for dine vovser.
Bedste hilsner herfra.