40 dage med Skipper

Er der virkelig gået 40 dage?
Jeps.

Hvis det skal beskrives, så er det noget med forventninger, glæde, frustrationer, skænderier, skæld ud, plaster, overraskelser og…………….?

Ja hele paletten.
Der begynder for alvor at ske noget nu.

Det har taget lang tid, men det er ligesom om, at han begynder at tage en anelse af indlæring til sig.
Til gengæld har jeg nu fået nye udfordringer, vender jeg tilbage til.

Bideriet har været/er en udfordring helt ude af proportioner.
Aldrig har jeg oplevet noget lign, og har været tæt på at koste skilsmisse, begravelse (min) nyt hjem osv.

Jeg har fået rigtig mange gode råd og tilbud om hjælp, tak for for det 🙂

Seriøst har Skipper været til overvejelse i det lille hjem, havde aldrig troet at det skulle komme så vidt, meeen, vi er nok på den anden side nu.

Løsningen på det hele,- var….T Hansen.
Jeps den der reservedelskæde, der udsender reklamer.

Jeg sad i min stol, og havde netop bladet en reklame igennem, herefter rullet den løst sammen for at ville smide den ud.
Balroggen kom tøffende forbi, og sådan refleksmæssigt plantede han alle sine sylespidse reptiltænder i min frie hånd……lige så refleksmæssigt reagerede min reptilhjerne, og pandede ham en med reklamen over snuden.

I slow-motion, slap mr. Trex-flyveøgle-klonet min hånd,- satte sig ned, og kiggede forvirret på mig.

Reklamen på snuden har ikke gjort ondt, men lyden….den gjorde indtryk,-vil tro at den har mindet ham om noget fra hans urtid eller lign….
Og jeg kan garantere at vi har forsøgt ALT undtaget vold, selv min arsenal af eder opbygget gennem et liv til søs skræmmer ham ikke- og selv voksne matroser på 150 kg plejer ellers at have respekt. 😳

Anyway, fra det tidspunkt har han ikke bidt i hænder, og har faktisk ny personlig rekord. Intet nyt plaster i 36 timer.
Dette betyder IKKE at han afholder sig fra at bide, nu er det “blot” bukser og trøjer…har netop overført beløb til fruen til dækning af ny trøje%€#”!

Vi har aftalt en lyd, som vi benytter når han er på gale veje, den runger højt dagligt inde og ude.

Jeg var i går ved at træne med Skipper ude foran huset, en ældre nabo…+78 år kom gående forbi,- Skipper straks omdannet til mr. Jerkyll/dr. Hyde…skal han være den lille sjove hundehvalp, eller……..det blev så den sjove lille hundehvalp, der futtede hen til min nabo…nabo synes sød hund, så bøjer sig ned mod Skipper, samtidig med at han i tanker klapper sig på låret med en sammenfoldet paralply……Shiiiiiiit

Jeg ser at den altid latente Balrog begynder at røre på sig…….jeg brøler (jeg er god til at brøle, har øvet mig i 40 dage) FØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØJ…………

Jeg lover jer,- jeg troede sgu nabo døde af skræk…..og forestillede mig endnu en gang hjertemassage mens jeg havde Balroggen hoppende omkring og bide sig fast i gumpen på mig, eller lign….

I øvrigt havde mit brøleri tilsigtede virkning, Balroggen forsvandt, og der kom en lille hundehvalp frem igen, og den bed (næsten ) ikke.

Nabo skulle lige pludselig skynde sig videre.

Men jo.
Der er også sjove oplevelser.

Helt seriøst, så oplevede jeg for første gang i går, at den gode Dale kom tøffende og ville nusses, uden (ok,  så næsten) uden at bide.
Og det endte med at han sad i mit skød i 20 mins tid.

Og det er første gang i den tid vi har haft ham, at vi overhovedet har kunnet det.
Vi har været så misundelige når vi har set billeder af andre hvalpeejere, hvor de har kunnet snakke med deres hvalp.
Det begynder vi på nu, men fuck…kampen har været lang, smertefuld og hård.

Nyeste udfordring er mere forventet, trodsalderen.
Nu vil han ikke nødvendigvis komme når jeg kalder, eller ind når jeg beder ham om det.

Dette er der heldigvis intet unormalt i.

Og så har jeg en vildt nysgerrig hund- der er INTET der ikke skal undersøges…