Windglide segment?
Egentlig startede jeg med en overskrift det hed glide-gruppen, men det kunne jo misforstås i flere sammenhænge, så i stedet den langt mere mundrette Windglide segment.
Jeg har sådan set fundet min niche ift windfoil.
Eller som det nok hedder, tilpasset mig segmentet.
Og det er såmænd det jeg kalder freefoil. Det er med garanti ikke korrekt anvendt, men synes det er dækkende.
Da jeg sejlede på slalomboards, endte jeg op med freerace boards og tilhørende sejl, dvs gruppen lige under 100% race, og det passede mig rigtig godt.
I virkeligheden er det måske også lidt for ambitiøst, for så god er jeg slet ikke.
100 kg midaldrende mand, svært overvægtig, ude af form, og uden antydning af talent.
Alligevel har jeg fundet en niche der passer mig, sådan rent foilmæssigt, nemlig freefoil.
Og mere konkret, den der NP Wind Glide, den er jeg svært glad for. Især efter jeg forsynede den med længere mast.
Jeg i mere end 20 år, øffet om at surf burde være plugn´play, stil dig op på grejet, der bør være intuiativt at benytte.
Det synes jeg netop at Gliden er, og derfor er den et yderst skatte del at mit quiver.
Hvis man læser på neilpryde.com, så er denne foil en learners foil, for de forsigtige, der gerne vil i gang med at lære det, uden at komme (alt) for galt afsted.
Jo, det er nok rigtigt, men at nøjes med det, er i mine øjne ikke helt korrekt.
Foilen giver langt flere muligheder synes jeg, og den giver value for money, i hvert fald for mig.
Det er ubetinget den letteste foil jeg nogen sinde har styrtet med, eller rettere, det er faktisk sjældent at jeg styrter med den, netop fordi den er så let at sejle.
Og så er den tilmed tidligt i svæv, hvad der heller ikke gør noget.
Oprindelig hoppede jeg på foileriet, fordi jeg ville flytte min vindgrænse ned. Det har jeg i nogen grad opnået, men en gevinst har faktisk været, at jeg har flyttet mit vindområde op. Det havde jeg slet ikke forventet, men synes faktisk det er herresjovt at foile i mindre bølger og + 10ms, noget jeg for mange år siden havde erkendt ikke var mig.
Et tiltalende aspekt ved Gliden, og sikkert andre freefoils, er muligheden for at anvende mindre sejl.
Dette har haft en absolut gavnlig indflydelse på mine gammelmandsgener, og givet mange, mange dage på vandet.
Nu overvejer jeg om det er muligt at flytte vindgrænsen endnu længere ned for mig.
Og ja, jeg ved godt at racefoils, og supertalenter kan komme i svæv i 3ms med 10m2 sejl,- det er blot ikke min verden.
Jeg var for et par dage siden træt af at surfe porno, og endte på NP hjemmesiden, faldt over vinger til Wind Gliden, og faldt i staver.
Gad vide om en medium vinge kunne flytte vindgrænsen endnu længere ned?
Umiddelbart tænker man jo drag. Kæmpe vinge= stor modstand der skal overvindes inden tilstrækkelig fart.
Omvendt kunne det være herresjovt, at komme igang i måske 4ms?
Pt lidt skadet, men når det er reppet, så tror jeg at tiden er kommet til at bore lidt mere idet.
Tak til Olav for at give mig et hint om det,- havde jeg slet ikke overvejet.
PS. kom stolt ind til fruen, efter for første gang i 3 uger, at have været på vægten.
“Stadig kun 100 kg”,- sagde jeg, “ikke et gram taget på”…….hvorefter fruen svarede: “Vægten måler kun til 100 kg”.
HM.