web analytics
19. april 2024
Snaktræning

Vintertræning

Og, nej den foregår bestemt ikke på vandet.
For det første er det hunde, hunde koldt,- faktisk slædehundekoldt.

Dernæst er jeg atter skadet, og det er ikke engang en belejlig undskyldning, om end det ikke gør noget at jeg pt ikke kan komme på vandet.

Gennem nogen år efterhånden, har jeg været udfordret af rygproblemer, og vel i en eller anden udstrækning accepteret at sådan er det.

Jeg kender genoptræningsforløbet, og er også denne gang startet hos min norske knogleknækker der hver eneste gang har formået at give mig surftid igen.
Dette har altid været kombineret med intensiv træning på motionscenter.

Dog.
De sidste år har jeg ikke kunnet anvende centre grundet Corona, smitterisiko for mig er for høj. Beklageligvis.

Og manglen på hård vægttræning tilsat cardio har kunne aflæses på min krop.
Der er simpelthen kommet for mange kg. på.

Nu har jeg selvfølgelig et øvelseskatalog for ryggen, som jeg troligt følger hver dag.
Kendt som mine flodheste øvelser.

Imidlertid giver det ikke rigtig vægttab.
Udfordringen er, at jeg ikke bare kan løbe en tur (hvad jeg hader), så jeg er nødt til at udtænke noget andet.
Løb er udelukket, da hvert skridt under løb, belaster kroppen med 3xkropsvægt iflg min knogleknækker.

Altså må jeg gå.
Og- have et væddemål.

Jeg har indgået et væddemål om at tabe 10 kg inden 1.maj, og for alle I unge hardcore træningsnarkomaner er det sikkert let nok, men for en gammel, gnaven, svært overvægtig redaktør,- puha, det er noget af en mundfuld.

Især når jeg ikke stod forrest da der blev uddelt tålmodighed.
Til gengæld var jeg blandt de første da uddelingen af fedtceller og pindarme skulle fordeles.

Anyway.
Kost og gå ture er vejen frem for mig.

Planen er stadig at der skal surfes start marts, evt før hvis forhold skulle vise sig gunstige,- dvs 10 grader og sol (og en ryg i topform)

Dette indlæg som svar på et par henvendelser:-)

 

Facebook Comments
Total Page Visits: 2112 - Today Page Visits: 1

7 thoughts on “Vintertræning

  • Haha, hårdt presset har jeg indgået flg aftale:
    Våde våddragter tørres ikke foran brændeovn.
    Ingen sand på stuegulvet
    Bad efter surf.
    Ellers har jeg forholdsvis frit slag,- men vil dog (læs tør) udfordre

    Besvar
  • Kasper Rørbæk Thrane;
    Få fat i en concept 2 romaskine, den er dyr men holder prisen super godt hvis man bliver træt af den, nå ja så holder den evigt. Og der er lav belastning af knæene. Plus at den står indenfor så er regnvejr ikke en undskyldning.
    Nok den bedste måde at holde surfmuskler igang i vintersæsonen.

    Besvar
    • Jeps, har i mange år knokle på sådan, og netop den model.
      Håber på at smittetal snart falder, så det bliver muligt i center

      Besvar
      • Kasper Rørbæk Thrane:
        Bensens Dk , få nu bare din egen. Så kan konen også bruge den og ingen corona

        Besvar
        • Kasper: Jeg tror fuldkommen du overser universets stærkeste urkraft.
          KONEFAKTOR.
          Chancen for at jeg får lov til at stille sådan en fætter indenfor er mindre end at vinde hovedpræmie i Lotto…..
          Just sayin…

          Besvar
          • Bensens Dk jeg havde en gang det der konefaktor. Didn’t work men er stadig gode venner med hende.
            Lang historie kort så kan en concept 2 faktisk deles på midten med et snuptag og gemmes væk.

          • Øyvind Birkeland
            Kasper Rørbæk Thrane den er også såpass kostbar, at om man kjøper den, så benyttes den garantert i ganske lang tid.
            Særlig om konen har fått nyss i hvor mye den koster

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *