web analytics
4. oktober 2024
FoilSnak

Bange for store sejl?

Somme tider kigger jeg lidt tilbage i hvad jeg har skrevet tidligere, og ind i mellem falder jeg over kommentarer jeg ikke har set.

Senest fandt jeg en opfordring til at få styr på angsten for store sejl, en bevidst provokerende tilgang,- og det er helt fint.

De store sejl er blot ikke en option for mig. Og slet, slet ikke på foil.

Jeg foiler..host host, jeg forsøger at foile er nok mere korrekt, fordi det dels giver en helt ny oplevelse, og dernæst fordi man kan benytte mindre sejl.

Og ja, jeg er fuldkommen med på, at man sagtens kan benytte store sejl til foil,- det giver en helt anderledes oplevelse på foil, og er primært rettet mod race.

Den del interesserer mig blot ikke. Dels fordi jeg ikke er dygtig nok, dels fordi min fysik sætter begrænsninger, og endelig fordi jeg ikke tør.

Med andre ord, jeg er en tøsedreng.
Fair nok.

Hvad jeg synes er sjovt er,- hvor LILLE sejl man rent faktisk kan slippe afsted med, og så alligevel have gode timer på vandet.
Jo mindre sejl, jo lettere er det, og jo mindre fysisk anstrengende.

Og jo,- jeg har sejlet formula med 11m2 sejl, og det er jeg vokset fra.

Som erklæret tøsedreng, går man den anden vej,- hvor ufarligt kan man gøre det?
Hvor lille sejl, mast, bom er muligt?
Det er den vej windfoil for mig er interessant,- når det så er sagt, så sejler jeg jo med sejl på 8,2m2 ind imellem, om det er stort eller lille kan jo diskuteres.
Ift formula og racefoil er det ikke, i forhold til freeridefoil er det vel.

Tøsedrenge sejler for at havde det sjovt, og hvis muligt, uden at komme alt for meget til skade.
Bevares, alle sejler jo nok for at hygge sig,- men som jeg ofte har beskrevet, farten er ikke et mål for mig,- det er derimod en stabil flyvetur, en tidlig opplaning.

Og det er nok i virkeligheden hvad tøsedrenge går efter….oplevelsen af at foile, og langt mindre hvor højt man kan gå, eller hvor hurtigt.

Jeps,- jeg er afgjort en tøsedreng. Tak fordi jeg blev mindet herom 🙂

Facebook Comments
Total Page Visits: 1272 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *