web analytics
30. oktober 2024
Snaktræning

Træning: Æde sig selv.

I dag var jeg nede at træne. sådan seriøst.

Da jeg trådte ind kl. ca 0820 i det lokale pinsels-etablissiment, slog det mig øjeblikkelig,- KÆFT det var et godt tidspunkt.
Hele centeret var fyldt af trikotindsmurte fitnessbabes..Jeg kan godt lide trikoter….især til kvinder..hm.

Hvad der så også slog mig, og det var værre.
Jeg var den ældste.
Jeg var den tykkeste
Jeg var den i dårligst form
Jeg var det i det grimmeste tøj, og i virkeligheden, burde jeg måske nok havde overvejet om en barbering og om  et bad havde været på sin plads.

Det ødelagde dog ikke min gammelmandstilfredshed over, at være omgivet af babes iført tætsluttende træningstøj.

Udfordringen, problemet om man vil,- er at jeg er fuldkommen gammelfar ufarlig. Det ved jeg faktisk godt også.

Nå, men jeg havde besluttet at jeg i dag ville give den en ordentlig gang cardiotræning, så besteg,-  om end med besvær ,- nærmeste motionscykel.
Kæft hvor er sådan en saddel dog blevet hård…Min plan var sådan set….ok om natten havde jeg udtænkt,  at jeg ville cykle 20 km.
Meen, da jeg først var kommet tilbage til virkeligheden på sådan en åndssvag cykel med mega hård saddel, var jeg straks klar til at neddrosle for ambitionerne.

På med læsebriller fra Netto (heller ikke et scoretrick) og fik da sat noget god 80 musik i gang på min telefon, begyndte lige så stille at julle….

Kæft det gik langsomt,- gad vide om den der kilometertæller overhovedet kunne regne…..jeg trådte, og trådte og endelig rundede jeg 3 km…..det er sgu da dødssygt det her tænkte jeg mange gange, og for H…. hvor er den kalorietæller da sløv.

Nå tænkte gammelmandshjernen, måske jeg heller ikke lige behøver at cykle 20 km første gang….10 km er også fint….
Jullede lidt mere, kedede mig max…dødssygt det her,- 7 km er også ret godt…

I øvrigt var jeg overrasket over, at jeg,  selv efter 20 min på den der åndssvage saddel fabrikeret af sten, ikke begyndte at svede,- måske fordi jeg ikke har drukket alkohol i år, og derfor ikke skal have det ud af kroppen.
Dernæst er der vist noget med, at jo dårligere form, jo mindre sveder man…herligt….NOT.

Fik rundet 7 km,- ok, kom til at tænke på Pia fra You Can DO-It,- hun er jo også skyggecoach,- og det har jeg tidligere skrevet om- men ville hun give op sådan midt i det hele…..nej…ok,- jamen så må jeg da hellere fuldføre…hm i hvert fald de 10 km.

Stadigvæk var den der kmtæller i dårligt humør, kæft det går langsomt….
I øvrigt var jeg også ved at være pænt træt i dunken,- mine knæ hamrer op hver gang jeg tager et tråd, omvendt er det jo også en målestok for hvornår man har tabt sig lidt…..(når det holder op)

10 Km…jubiiiiii.
Jeg tager lige 5 km mere, og man kunne måske lege lidt med intervaltræning også….host host,- jeg skal love for, at den manglende sved så kom på banen…..om ikke andet, så lagde babes nu mærke til mig, for de var nødt til at træde uden om den pøl af gammelmandssved der lå på dørken…

15km, jubiii, nu stopper jeg sgu for idag…eller,- skulle man lige tage 5 km mere?

18 km nu,- kunne ikke se ud af øjenene, og glad for at jeg har så kraftige øjenbryn at de virker som en kasket for sved…lår syrer, røven føles om en åben hudafskrabning pga den skide saddel af lava…..
19 km, nu var det rent viljestyrke….eller som vi blandt windsurfere (og cykelryttere) siger…man æder sig selv.

19,5 krampe, krampe, ondt i vommen hvor jeg har flyttet om på tarmene pga de utallige knæ der har hamret ind i sækken.

20 km- I did it.
Og så er man jo lidt selvfed. 😎

Facebook Comments
Total Page Visits: 1538 - Today Page Visits: 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *