web analytics
8. oktober 2024
FoilSnaktræningWindsurf

Tilmeldt clinic

Kan redaktøren lære at foile på en clinic?
……………
Skal du lære at foile? Svaret er selvfølgelig JA 😜
Foiling er rigtig sjovt, det giver nogle helt nye muligheder på vandet, specielt i lettere vindforhold. Det er skånsomt for kroppen, når man lærer det. Samt et godt alternativ/supplement til almindelig finne windsurf. 🤓😏
Vi kan lære dig alt omkring foiling – lige fra din første svævetur, til optimering af foiljibes, opsætning af udstyr og meget, meget mere. Det betyder at vi kan favne begynderen og elite windsurferen, på samme clinic, uden at gå på kompromis.
Ja, sådan skriver bagmænd bag Surfers Cup.

Unægtelig noget af at en påstand.

Redaktionen har overvejet gennem flere år, men der har bare ikke været mulighed.
Dvs før i kommende weekend.

Så jeg håber godt nok at der kommer vind 🙂

Nu skriver Danni og Sebastian jo så venligt, at de favner både begynder og foil-skrapsakker.

Hmm, det kommer godt nok an på en prøve, jeg har kigget på tilmeldte surfere, kender ikke alle, men kan jo konstatere, at jeg ubetinget er klumpe-dumpen i det selskab.

Det er ok, og nogen skal jo være det, og så er der heller ingen pres.

Men, man tilmelder jo ikke et kursus/clinic, uden at have forventninger, målsætninger og en lang række spørgsmål man/jeg gerne vil have svar på.

Lære at sætte en foiling jibe,- haha, funny, jeg har aldrig i hele mit liv sat en jibe,- så…og i øvrigt er det langt over redaktionens ambitioner.

Som bekendt, er niveauet ikke ret højt hos redaktionen (hvilket uheldigvis er omvendt proportionalt med interessen) så for at få et realistisk udbytte af en clinic, er det langt mere jordnære skills jeg vil efterspørge.

Selvfølgelig lidt trim af foil og fodstropper, mastefod osv…der kan jeg ubetinget lære noget.

Så kunne jeg godt tænke mig at lære stabilt svæv- dvs ikke kysse vandet hver 20 meter, og skulle der blive tid/mulighed, så lidt praktisk pumpeteknik.

Så det er meget begynderrettede skills jeg efterspørger, og dermed vil jeg nok udgøre en kategori for mig selv, idet jeg trods forholdsvis lang tid med foil, ikke har fået det grundlæggende ind på rygraden.

Og så vil jeg selvfølgelig holde øje med alle de andre kursister, og iagttage deres fremskridt 🙂

Og så vil jeg spørge, spørge og spørge…..man kan jo kun blive klogere i det selskab.

Ses på lørdag.

Man kan jo ikke afvise at der vil komme løbende rapporter fra weekenden, stay tuned.

Facebook Comments
Total Page Visits: 1035 - Today Page Visits: 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *