web analytics
4. oktober 2024
Snaktræning

Nyt torturcenter

Jeg har rigtig mange hits på mine træningsblogs.
Har tænkt lidt over hvorfor, men kommet til den konklusion, at læserene bare nyder at de er i så god form, at de ikke har behov for at gå igennem samme pinsler som redaktøren.
Og især nu efter at jeg har kontraheret med YOU CAN DO-IT,- så ved de at det kommer til at gøre nas på redaktøren, men også at der (forhåbentligt) sker noget.

Årets trængsler er en udløber af for meget rødvin, for mange grillpølser,  for lidt motion og en latent dårlig ryg, der vanen tro giver mig udfordringer.

For at presse mig selv max har jeg indgået en udfordring med en anden surfer, målet er X kg.

Af omveje har jeg opsnuset, at han benytter doping, dvs han rent faktisk træner, og træner meget…..

Og, så kan jeg regne ud, at det er jeg også nødt til.

Altså kontakter jeg Pia, min tidligere træner, og sætter hende ind i udfordringen.

Det hele munder ud i medlemsskab af nyt motionscenter, og sjældent har jeg set et lokale fyldt med så mange torturredskaber, en bøddel fra middelalderen ville savle af bare begejstring.

Anyway.
Pia forstår (som altid) hvad jeg har behov for træningsmæssigt, og får styret mig i retning af udvalgte redskaber med det ene formål, at gøre redaktører forpustede og røde i hovedet.

Og må jeg indrømme,- det er virkelig udvalgte redskaber,- de næste dage er jeg så øm at jeg dårlig kan pille mig i næsen.

Men ok.
Faktuelt ved jeg, at den anden surfer, Dr. Jones træner på livet løs,  mens han gnasker højlydt på gulerødder og blomkål,- hvilket betyder at jeg må i gang igen.

Også i dag var jeg dernede, iført mine klædelige træningsbukser model Obelix, og en smart hvid undertrøje….(behøver jeg at nævne at fruen fik et anfald da jeg kom hjem, og det blev opdaget)

Jeg fulgte træningsøvelser som Pia havde udvalgt, og var rigtig godt brugt…stod derfor kampsvedende, æggebøvsende (æg til morgenmad) og blev enig om..den der mavetræner,- den behøver jeg vist ikke i dag.

Nu er jeg jo gift, så jeg er vant til at alle mine tanker bliver læst,- i hvert fald når jeg forsøger at springe over noget herhjemme, så helt refleksmæssigt skuler jeg forsigtigt over skulderen….

FUCK
Hvad ser jeg, kiggende på mig, pirrende den dårlige samvittighed…?

En stor plakat:
Jeps, jeg blev overvåget….

Behøver jeg at sige det?  Ja, jeg tog også mavepineren,- endda med et ekstra sæt.

Det nye center er fyldt med udspekulerede maskiner, og jeg har slet ikke overblik over hvad jeg kan benytte, og hvad jeg skal…hm…overse?

Facebook Comments
Total Page Visits: 895 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *