web analytics
8. oktober 2024
FoilSnak

Nyt foilboard?

Redaktionen er således indrettet, at nysgerrighed til tider er for meget, men i længden ikke kan undertrykkes.

I forbindelse med oprydning efter min sommerferie, der jo selvfølgelig var for kort, faldt jeg i staver over mit foilboard.

Jeg er den glade ejer af et JP Hydrofoil 135 pro.
Lige slået det op, og jeg havde det på vandet første gang 18 maj 2018.
Faktisk sejlet på det 116 gange kan jeg se.

Ovennævnte betyder, at det ubetinget er det board jeg har anvendt mest overhovedet i al min tid som windsurfer. I hvert fald målt på antal gange.

Måske man kan påstå, at jeg efterhånden kender det board helt godt?

Faldt lidt mere i staver, kiggede på boardet, og indrømmet, man kan da godt se at det er anvendt, ridser og skrammer, små dings, men intet alvorligt.

Tankeprocessen fortsætter (jo den slags KAN forekomme, selv på redaktionen) er mit board bedaget? Er jeg gået i stå i selvfedme og selvtilstrækkelighed..kender boardet ud og ind,- er sjældent bange længere, højst en smule beklemt…

Er tingene blevet for trygge, er komfortzonen blevet stram?….hmm.

Hvis man nu når frem til den konklusion,- jamen hvad skal man så?
Og hvilken retning?

Hvis jeg nu skulle til at kigge på nyt board,. jamen hvad er så det rigtige?

Som jeg læser det, er tendensen i øjeblikket jo flere liter, jo bredere,- jo bedre.
IQ foilboards er jo “the shit” for tiden.

Der er ingen tvivl om, at de store racefoilboards, tilsat store fuselager og racevinger, virkelig har rykket windsurf til nye højder, og tak for det.

Spørgsmålet er jo, om det er den rigtige retning for alle?
Ligeledes,- er lange fuselager sagen altid?,- og hvis ja, kan de så også give mening på lidt mindre boards?

NU fik jeg sgu luft i maven…herligt…..nu er der noget at gruble lidt over……skal jeg skifte?
Og i givet fald,- til hvad?

Facebook Comments
Total Page Visits: 1172 - Today Page Visits: 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *