web analytics
8. oktober 2024
FoilSnakWindsurf

Overtroisk?

Har været lidt i tvivl om jeg rent faktisk skulle skrive denne beretning fra i dag.
Nu skriver jeg den, så må vi se om den bliver oploadet.

Kort og godt, jeg havde en nærdødsoplevelse idag. Sådan helt, helt seriøst.

Jeg blev fanget i trapezlinen under sejlet, og kunne ikke undslippe. Det er jo ikke særlig sjovt, og mon ikke mange af os har prøvet det? Ikke første gang for mit vedkommende.

Dagen i dag, var forudbestemt til at forsøge med min Starboard foil, mit IQ youth setup.
Hoppede glad ud, hvad der lignede 4-5ms.

Kom ud, og der var vind, men grejet var fuldkommen dødt, som i fuldkommen.
Stoppede op og bakkede tang af, og det gjorde jeg mange gange.
Forsøgt at pumpe i gang, intet held,- det var bare dødt.
Vendte, forsøgte mange gange…nej.
Ind på lavt vand, vende foilen, og ja, der var op til flere slimede tangtråde på 1 meters længde viklet rundt.
Af med dem, ud igen, og nu var oplevelsen på foilen helt anderledes, mere responsiv, og lige så snart jeg gik lidt med vinden, var det muligt at pumpe i gang, og komme i svæv.

115 cm fuselage, første gang jeg prøvede det.
Umiddelbart gik det langsomt? men kan ikke afvise at jeg havde tang på allerede.
Kom ud i mere vind, tog mere højde, og stabilt svæv, ikke noget vildt, men som mere fart, mere forfodspres, men intet unormalt.
Vendte ind mod spottet,- nu tang på igen. Mere vind og med min 7,7 burde jeg uden problemer være i svæv. Det var jeg ikke.
Lavt vand,- vende foilen, fjerne tangtråde atter.

De seneste dage har jeg bøvlet meget med ryggen, og forsøg på at pumpe grejet i svæv, med den foil, iført tang, det var absolut ikke godt.

Startede ud igen, nu mere vind, kom i svæv forholdsvis let, tog fart, kom godt fri af vandet….ville tage højde….og så..

Jeg tror jeg krængede boardet for meget til luv, hvorved læ vingetip slap vandet.
Smadrede næsen ned i vandet i en fin skrå vinkel.

Jeg er ikke tilhænger af den der med at holde fast uanset hvad, hver enste gang jeg har gjort det, har jeg brækket et eller andet på mig selv.
I stedet forsøgte jeg at komme ud af trapezlinen inden jeg ramte vandet.
Det mislykkedes.
Ramte vandet så hårdt, at jeg fik slået al luft ud af lungerne, tog automatisk en dyb indånding, men da jeg var låst i trapezlinen under sejlet, var det vand jeg slugte….i en eller anden grad af panik fik jeg frigjort mig fra trapezlinen, stadig under vand, og nu uden luft i lungerne overhovedet…..instinktet overtog, og jeg fik mig svømmet fri af sejlet og fik taget luft ned i lungerne.
Brækkede strakt vand op, og fik mere luft…fik fat i boardet….og lå faktisk i 10 min og kom til mig selv.

Det slamstyrt jeg lavede, fik ryggen til at låse, så kun lige akkurat jeg kom op på boardet faktisk.

Kom dog ind, og var helt afklaret med, at det var det tætteste på jeg nogen sinde har oplevet med en surfer.
Bevares, har styrtet flere gange, og også fanget under sejlet, men på denne vis, hvor åndedrætscenteret bare automatisk suger luft (vand), det har jeg ikke prøvet før.
Kan faktisk ikke anbefales.

Jeg er som sådan ikke overtroisk, men var alligevel af den opfattelse, at dagens held var opbrugt,. i øvrigt sagde ryggen også stop.

Så det var ikke meget test jeg fik udført i dag, desværre.
Dog kan jeg konstatere, at udformningen af Starboard foilen og min F4 freerace er yderst forskellig ift opsamling af tang.
Den sneskovlsagtige udforming min freefoil har, modvirker i nogen grad opsamling af tang.
Starboard racevinger der modsatte.

Sjovt nok i øvrigt, hver gang det for alvor går galt for mig, så er det når jeg prøver Starboard foils?
Sidst brækkede jeg to fingre og ødelagde ledbånd i hånden.
Denne gang slap jeg for følgeskader…puha.

Facebook Comments
Total Page Visits: 2054 - Today Page Visits: 4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *