web analytics
27. juli 2024
FoilSnak

Foilsejl: Skyscape 7.0

I dag fik jeg testet min Loft Skyscape 7,0

Faktisk blev der testet en del, når alt kommer til alt.
Ud over min nye Skyscape og ny Simmer 100% mast, så var der også en jomfru på spottet.
En foil-jomfru.

I dag skulle Simon, for første gang forsøge sig som foiler. Til det formål havde han anskaffet en Starboard freeride foil, en Supercruiser.
Det viste sig at være et godt valg.

Sidst jeg var ude, var det med en 6,2 og Stig (der også var med i dag) var ude med sin 7,1.
Jeg var noget af tiden underpowered, og med dårlig ryg er det uheldigt.

Så derfor blev min nye Loft Skyscape 7,0 hentet frem. Et 100 % freeride foil sejl.

Jeg har længe haft et tilsvarende 7,6 og dette har længe været mit foretrukne foilsejl. I midlertid har der den seneste tid været en del vind, så jeg valgte at forsøge med en 7.0

Riggede på en Simmer 100% mast (også ny) og efter at have sat sejlet på mål, strammet sejlpinde, så gik jeg sådan set ud,- og umiddelbart noget mere vind end i forgårs da jeg var ude.


6-9ms 

Inden Stig og jeg gik ud, vendte vi lige et par gode råd med Simon, der stod og skulle på vandet første gang, iført foil og nyt foilboard.

Han riggede 6.7, og det var vist et godt valg.

Kæmpe frontvinge:

Stig viser her, og Simon forsøger at være fattet og modig 🙂

Jedi var der selvfølgelig også, og efter de normale brokkerier over manglende vind, riggede han faktisk 118 liter og 8,4,- og endte med at få en fornuftig dag også.

Vi gik ud, fandt vinden, og så kørte det sådan set blot på skinner. Sejlet virker super godt, og selv i de lidt arrige pust på måske 10ms virkede det fornuftigt,- lukkede mere ud end forventet og var i det hele taget meget stabilt.

Sagt på anden vis, jeg er meget imponeret over det sejl, lader til at tage et meget stort vindområde, og der er bare træk i det. To hug, et ryk, og så er man i svæv…

Og.
En virkelig, virkelig god dag på vandet. Dum ryg osv, men alligevel fik jeg 1.5 timer på vandet, og det var rigtig godt.
Hvad der også var godt, det var den måde Simon gik til den.
Første gang på foil, og det kørte rigtig godt. Stabile svæv 10 cm, kontrol og ikke for alvor bange. Så heller ingen vilde styrt, så tror han er solgt nu.
Faktisk var Simons debut på foil, det mest kontrollerede jeg endnu har oplevet.

Jedi, er en wannabee foiler, tror ikke det varer længe inden han springer ud….han ved det blot ikke.

Super dag på vandet, gode forhold, godt grej, gode ture på foilen, dum ryg eller ej.

Facebook Comments
Total Page Visits: 2413 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *