web analytics

Svæv for svæklinge.

Ok, der var sådan set kun een svækling i dag, nemlig redaktøren, men overskriften er jo god 🙂

Sådan mere konkret, så mødtes Stig og jeg ved Blå Flag kl 14.

Der var lovet rimelig temperatur i dag, omkring 10 grader, sol og ikke mindst, 6-7 ms.
Svæklingen, dvs redaktøren, riggede V8 str 6.2, Stig der er sej, riggede vist nok 7,2.

Jeg var sådan set ikke i tvivl om, at Stig riggede korrekt størrelse, og jeg alt for forsigtigt, men jeg havde en lille forhistorie.
Om morgenen havde jeg været ude at løbe, ikke langt, ikke hurtigt, men dog luntet en omgang, og var derfor mega øm i bener, og desværre også i ryggen.

Så da Stig foreslog foil i dag, skulle jeg lige have det tilpasset tidsrum med min doping,- der skal helst gå lidt tid inden jeg sluger næste portion.
Det var så årsagen til, at vi endte med kl 14.

Efter planen ville jeg så have et vindue på ca 2 timer til surf.

Lige da vi gik ud, kom Stony, og lidt senere også Jedi.

Da jeg kom til spottet målte jeg 12-13 knob vind, så havde absolut en forventning om, at jeg om ikke andet, så ville få et par små flyveture hist og her.

Ikke meget vind da jeg gik ud, tøffede i retning mod Ahl, uden at finde tilstrækkelig med vind. Stig gik ud, kort efter, og han fandt en stribe som han have en fin tur på, og overhalede mig i fuld balance og god stil.
Og så havde han også en tur ind…jeg tøffede rundt, og fik mere og mere ondt i ryggen.

At stå stille på et surfboard, uden  at komme i fart eller planing, det er simpelthen noget skidt, og det gjorde møg naller efterhånden.

Forsøgte at genkalde nogen af de øvelser Pia har foreslået, og stod faktisk og lavede strækøvelser på surfboardet, krum ryg- røven tilbage…svaj i ryggen, skulderøvelser, det hele, men altså samtidig mens jeg holdt i bommen.
Ok, den slags øvelser laver jeg altså kun, når der ikke er nogen i nærheden, eneste der observerede mine spastiske dansetrin var et forbipasserende marsvin, der sikkert knækkede sammen  af grin.

Stig og jeg tøffede ind, og jeg var simpelthen nødt til at lægge mig på græsset og gennemgå alle de øvelser Pia fra You can do-it har lært mig. Vel at mærke iført vådragt og surfsko…men det hjalp, og fik taget smerter.
Helt færdig i ryggen (Photo by Jedi)

Og nok til,  at vi oplivet af Jedi, der hoppede rundt med ny telefon, gik ud endnu en gang.

Og så lykkedes det endelig. Trods jeg kun havde rigget 6.2 havde jeg fine svæveture på pustene.

Jeg har udviklet en teknik for mig selv, kaldet : Svæv for svæklinge...

Kan ikke pumpe med venstre arm, så når jeg skal i svæv på stb halse (venstre arm pumpearm) kræver det lidt ekstra vind. Når det så lykkes, så har jeg ikke bagerste fod i fodstrop, åbner godt op med venstre arm, og når jeg har fundet balancen, ligger baghånden simpelthen blot ovenpå bommen, og aflaster. Ser sikker åndssvagt ud, men det gør så meget jeg laver jo i forvejen. 😳

Bb halse er helt normal, pumpe, begge fødder i fodstropper og huhaj.

Det endte med at blive en rigtig fin dag, men måtte stoppe fordi der ikke var mere virksomt doping tilbage.

Vil lige understrege, der er intet svæklinge sejlads over hverken Stig, eller Stony, sidste med race-setup og fræsende over hele vigen.

Trods udfordringer, en fornuftig dag på vigen i dag.
Sol, sjov, …på vandet på Surfers Paradise.

Facebook Comments
Total Page Visits: 1016 - Today Page Visits: 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *