Er Balroggen tæmmet?

Det korte svar er NEJ.

Balrogger er udstyret med et gebis der vil gøre en hver kødædende reptil over 300 kg stolt.

Og min lille Balrog, der i øvrigt har rundet 14 kg, hvis ikke 15, er udstyret med stor selvtillid, skarpe tænder, spidse kløer og en ustyrlig nysgerrighed, tilsat ønsket om, at sætte tænder i ALT.

Men Balrogger har et svagt punkt.
Foder.

Selvfølgelig ikke den tørkost som jeg indkøber for en formue, men stort set alt andet.

Jeg har erfaret, at skal man virkelig sætte ind hos en Balrog, finde ind til den reptilhjerne der må være inde bag tænder og pels,- skal der særlige virkemidler til.

COCTAILPØLSER.

Redaktionseleven (Skipper) og jeg er pt i sommerhuset.

Dette er forsynet med en trappe til første sal, hvor vi primært opholder os.
Der gik ikke mange dage fra han var her første gang og indtil han fræsede OP.

Ned er en anden sag.

Selv om man er en frygtindgydende Balrog, der spreder terror, frygt, og ødelæggelser overalt- er man bange for to ting.

Grillbørsten, og gå ned af trappen.

Efterhånden som bæstet har taget på i vægt, er det kun mig der har kunnet bære ham ned af trapperne når der har været behov herfor,- dette i øvrig til stor morskab for ham, halen har gået af bare stolthed over den sejr, ligesom der har været fri bidning i mine ører under processen.

Jeg har trænet rigtig meget med at få ham til at gå ned,- NOPE,- hvis han skal gå på trapper, så skal han nok beslutte hvornår.

Lagt pølser på de første trin ned osv…han har kunne ligge og stirre på byttet, med savlet løbende, småtudende og frustreret, men nej.pølse på første trin

Jeg har båret ham ned til repoén, sat ham her og lokket, nope, han vender om og høvler op, lagt pølse på flere trin- nope.
Sat ham af på de sidste 4 trin, og forsynet resterende trin med pølse, nope, ….
Vi har haft, dvs Balroggen og jeg, lange og dybe samtaler om pølser, og hvordan man opnår smagen af dem, jeg har fortalt om alle min andre hunde der løb op og ned,- vi har snakket om luftning, jeg har tigget, truet, snakket slesk, spist coctailpølse foran ham, jeg har kravlet på trappen, jeg har sat ham midt på trappen.

NIX.

Balrogger går ikke ned af trapper.

Ovennævnte proces har stået på i nok 14 dage, og jeg havde besluttet, at denne gang skulle det være,- desværre uden ret meget held.

Dvs indtil for 3 dage siden.

Han havde været alene,- det er sjovt nok ikke noget problem, og jeg havde været ude at surfe.
Der er ingen afspærring mellem stue og første sal, idet han jo ikke tør gå ned, og i øvrigt er der gjort terrorsikkert i entre også.

Som nævnt kom hjem, låste op, og blev modtaget af en Balrog der stod på den anden side af døren.

Som anført,- ingen skal bestemme hvornår en Balrog går på trapper,- det beslutter den selv.

Og lige siden, futter han lystigt op og ned efter behov.

Ellers har tiden siden sidste blog bestået af dyrlægebesøg for sidste vac og negleklip.
Det lykkedes ham at bide både dyrlæge og tilkaldt hjælper, men det endte med, efter meget skrig og skrål (Balrogger kan skrige) at han fik klippet lidt negle.

Han har kørt i en Falcktransport, eller mere rigtigt, han har ligget i sit bur, på en Falcktransport, da hans diligence havde uheld.

Herude i sommerhuset har han en dødsfjende.
En hver hund ved, at intet i verden er mere farligt, end en grillbørste der kun er såret.

Alt i alt går det vel som forventet, små sejre (for mig) i dagligdagen, og en del set-backs også.

Share on Facebook

Tweet

Follow us