web analytics
7. oktober 2024
FoilSnakWindsurf

XF Forged Alu bom

Må indrømme, det er læææænge siden jeg har sejlet med en alubom.

Vel helt tilbage til dengang X6bomme var populære, og knækkede i et væk.
Tror min gamle surfmakker Henrik og jeg tilsammen har knækket over 10 stk.

Herefter gik jeg over til Carbon, og har kun haft carbon bomme indtil nu.

Men.

Så faldt jeg lige over:
Super stærk bom som vil overleve de vildeste sessions. Det er den bedste og stiveste aluminium bom som Neilpryde har lavet, og er det bedste alternativ til en carbon-bom. Bommen kan bruges til alle standard diameter maste, og er utrolig nem at montere udhalstrim på.

I øvrigt bliver jeg altid bekymret, når jeg modtager surfgrej mærket forsigtig håndtering, tåler ikke stød osv…

Nå.
Men jo, jeg skal lige forsøge med en alubom for en tid.

Til mine mindre sejl, benytter jeg en X9 wavebom, med tyndt greb. Den har sådan set gjort det fint, men når jeg efterhånden har lange sessions på min foil, kan jeg godt få ondt i underarme. Det får jeg ikke når jeg benytter mine øvrige bomme, så måske det vil hjælpe med normal rørtykkelse.

Jeg har aldrig været tilhænger af, at sejle med bomme trukket ud til deres max, tværtimod, så forsøger jeg altid at de er kortest muligt.

Derfor har jeg bestilt en alubom, der kun skal forlænges ganske lidt for at gabe over de små sejl jeg anvender.

Redaktionseleven og jeg har netop hevet, slidt, gumlet, trukket, trampet, og dryppet vand på, og den er godt nok stiv den bom, det må jeg medgive.

Der er to features jeg godt kan lide.

1. Der medfølger et V-joint i bomhovedet, så man kan benytte rdm master også (hvem der kunne finde på det) og

2. Der er bredt bagstykke.

Endelig påstås at der let kan monteres udhalstrim, hmm, det synes jeg ikke umiddelbart jeg kan se hvordan.

Nogen der har gjort det på denne slags bom, og vil sende et billede?

Bommen skal selvfølgelig benyttes til foil, og det bliver spændenede om den kan leve top til det lovede, når jeg på foil crasher mine fulde 100 kg igen og igen…

Facebook Comments
Total Page Visits: 867 - Today Page Visits: 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *