web analytics
30. oktober 2024
DalesHundSnak

Balroggen til bal.

I går var Balroggen og jeg på roadtrip, for dagen hvor han skulle trimmes var oprindet.
Turen gik derfor fra Ebeltoft til Assentoft Hundesalon,- og vi glædede os,- ok nok mest jeg,- Balrogger ved man aldrig med.
Lige da vi svingede ned til salonen,- kunne vi konstatere at de virkelig forstår at tage imod når man kommer.
Jeg var en smule skeptisk, men Balroggen fandt det fuldkommen på sin plads.
Der var både flag i indkørsel, naboer havde hejst Dannebrog og indkørsel var revet,- hold da op, de gør godt nok noget ud af det her,  var vores første tanke…
Lukkede Balroggen ud af buret i bilen.- så at Michelle kom anstigende,- min skepsis voksede,- men Balroggen fandt det ganske naturligt,- man er jo kendt på nettet efterhånden 🙄
Hmm, vores “hundedame” var ikke ligefrem iklædt normalt trimmeoutfit,- nærmere det modsatte,  faktisk.

Kort og godt.
Vi var komme en dag for tidligt. Og årsagen til den flotte flag alle´ var ikke vores aftale,- men det forhold at sønnen i huset fejrede fødselsdag.
I min rødvinsinsølede skrumpehjerne, havde jeg formået at opfatte tidspunktet 24 timer forkert..Suk.
Tilbage til Ebeltoft igen. Balroggen synes ikke det var nogen sag at være ved frisør under disse forhold.

I øvrigt snakkede med en god ven senere på aftenen, og da han var færdig med at grine af min historie, kunne han oplyse at han var mødt en uge for tidligt til en frisøraftale, så hvad betyder en dag fra eller til 🙂

Nå, jamen i dag var så dagen.
Afleverede Balroggen (Skipper) hos Michelle, der uden de store problemer fik ham til at hoppe op på bordet og sætte sig godt til rette.
Da jeg tøffede ud,  hyggede de sig med at trimme på ryggen (Altså Balroggens ryg…), hvilket han faktisk godt kan lide.

Hvis I husker sidste gang, var jeg voldsomt bange for at blive ringet op,  med besked om, at det her var en umulig opgave, og at Balroggen var hoppet ud af et vindue…
Dette frygtede jeg ikke i helt samme grad denne gang.
Michelle har vist sig en værdig hundetrimmer, der kan håndtere Balrogger, og samtidig er Balroggen blevet noget mere afdæmpet.

Jo. I læste rigtigt.
Som måske husket, var jeg nødt til at kastrere ham. Både for hans skyld, men også for vores.
Det har taget nogen tid, men  effekten begynder efterhånden at være tydelig.

Nu er det altså ikke sådan at han er en lille engel,- på ingen vis, men hvor han var fuldkommen damp tidligere, har han nu perioder hvor han er næsten fornuftig…..næsten. (når dette er sagt, bliver han i dette øjeblik jagtet af fruen ,der er udstyret med fluesmækker, idet han atter  har hugget noget 😉 

Michelle har vist,  at hun er udstyret med masser af Cujones, og når det trods alt gik rimeligt sidst, jamen så var jeg sådan set ikke i tvivl om, at denne gang ville det gå endnu bedre.

Fik SMS..ordlyd…Skipper (Balroggen) og jeg er færdige…..Hm, det kan jo opfattes lidt forskelligt, men jeg valgte den positive fortolkning, og heldigvis var det tilfældet da jeg kom til Assentoft.

Balroggen er bare blevet SÅ flot, og jeg fandt heldigvis ikke trimmedamen nervøst småtudende i et hjørne,- tværtimod,-

Balroggen og hun havde formået at etablere en form for fælles forståelse om projektet,- i hvert fald indtil det kom til trimning af af ansigtet (igen hans) ….her var der nogen mangel på afsteming af målsætning,- men det lykkedes…og det lykkedes godt.

Super mange tak til Assentoft Hundesalon.

Lidt billeder fra dagen.

Før Efter

Balroggen var da glad for at hilse på mig, men så heller ikke mere. Det legetøj der var i salonen, var ubetinget bedre.

Og så den obligatoriske film efter afsluttet pelsning.
Optaget af Michelle fra Assentoft Hundesalon. Link

 

I øvrigt.
Assentoft Hundesalon er rigtig gode til at lægge sjove videoer op,- så følg gerne på FB. (Her)

Balroggen er på Insta.
#Skipthedale

Facebook Comments
Total Page Visits: 1649 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *