Balrog: Nok ses men ikke….

Høres?
Mærkes?

I dag er jeg og Balroggen ved at pakke sommerhuset ned.
Fruen og trællen har forladt matriklen, og Balroggen og jeg gør lidt status på de 3 uger vi har haft sammen.

Dvs Balroggen er pt ikke voldsomt aktiv, efter morgenens sabotage af alle forsøg på at pakke nogen ned i tasker, udflugtsture til naboer med sko og nedgravning af briller (vi mangler i hvert fald fruens briller)er han væltet i velbehag over dagens dont, og snorker højlydt.

I det hele taget er Balroggen ganske vokal og ganske meget snakkede.

I går havde jeg besøg af min bror og hans frue.
Begge ganske erfarne Dalesmennesker, begge opvokset med dem og har også en flot, flot Dalefætter.

De har læst lidt med på mine blogs om Balroggen, så det var med paraderne oppe, at de blev modtaget af Skipper.

Min vovse er meget, meget social, -alle mennesker er en ny ven han bare ikke har mødt.
Uheldigvis, deler ikke alle,  hans begejstring for blødende hænder og ben, iturevet tøj og manglede briller ved første kontakt, – så hans “hilsen” på fremmede er altid under kontrollerede former.

Trods brormands håndtering af Balroggen, og fruens ligeledes, kunne han ikke falde ned, og viste sig derfor fra sin værste side.

Fængsel.

Jeg har placeret havebordet inde i stuen, således at Balroggen, når nødvendigt,  kan afskæres fra resten af forsamlingen.
Dette er nødvendigt når han kører sig selv op, og ikke kan falde ned igen.
Normalt virker det ganske godt, og han lægger sig til at sove med det samme.

I går,- det modsatte,- han havde tilsyneladende sat sig som mål, at ingen, med ingen menes alle naboer i en omkreds af 100 meter fra sommerhuset, skulle være i tvivl om, at han ikke var tilfreds.

Og Balrogger har en egenskab ud over fysisk hærgen.
De kan hyle.
Dette beviste han ganske overbevisende,- desværre.

Inger Møller hund
Dengang min bror og jeg var børn, havde vores forældre en god veninde, der havde en hund.
Inger Møller hed hun,- en elskelig gammel dame, der ville alle det bedste.
Også den Grønlandske Slædehund som hun anskaffede, og det gik jo slet, slet ikke.

Når vi skulle på besøg hos Inger, var den overraskende besked fra min mor ofte, -og husk nu, ikke det pæne tøj på..hvilket var højst usædvanligt.
Hendes hund, var ubetinget det mest uopdragne bæst jeg nogen sinde har mødt. (og hun elskede den)
I vores familie blev det et begreb,- en uopdragen hunde kaldes en Inger Møller hund.

Sådan een har jeg.

Og jeg kan garantere, at det ikke er fordi jeg og min familie, ikke forsøger ,- det trænger blot ikke ind,- eller han er ligeglad.
Muligvis er han direkte dum- det ved jeg faktisk ikke, omvendt kræver det en vis intelligens at udtænke alle de ulykker han opfinder.

Tænder
I løbet af den sidste uge, har jeg hevet 4 tænder ud af ham, løse altså.
Og er egentlig blot mest glad for, at jeg ikke har hevet dem ud mens de har været plantet i mig.

Faktisk kommer han, og vil bide i mine fingre. Jeg kan så mærke de løse tænder, som jeg efterhånden får lirket ud.
Ved samme lejlighed masserer jeg hans gummer, og det falder i god jord,- så meget, at jeg rent faktisk stadig har 10 fingre….næsten.

På date

Han elsker at møde andre hunde, og har for nylig været på date med sin gravhundeveninde.

Imidlertid blev den gode gravvaps noget stille, da den legekammerat hun sidst tumlede med, nu er 2,5 gang større end hun huskede…og har netop rundet 21kg.

Men sjovt så det ud.

Han er lige så stille begyndt på trods alderen,- det skal nok blive rigtig sjovt,- herom i næste blog.

Share on Facebook

Tweet

Follow us