Balrog 6 mrd.
Jeps, den gode Skipper aka Balroggen fylder faktisk 6 mrd om 4 dage.
Det betyder så, at han har haft næste 4 mrd til afrette sin nye familie, efter nøje at have udvalgt os på farmen. (Af Peter den Store benævnt Asylcenter)
De gode nyheder, ihvert fald set fra min vinkel, er tandskifte.
På nær et par kindtænder, så er gebisset ryddet for hajtænder, og nu forsynet med flotte hvide reptiltænder, ikke alle helt ude, bla mangler hjørnetænder, men flotte er de, og han viser dem gerne.
Bideriet er i aftagende, eller, – han ved godt at man ikke må bide, og han husker det næsten. Når det så alligevel smutter for ham ind i mellem, så betyder udskiftning af tandsæt nu, at jeg ikke længere har lange blødende sår.
Faktisk var det så slemt med de hvalpetænder, at fruen blev sur på mig, fordi jeg så let begyndte at bløde….hvordan jeg skulle lade være med det…fik jeg aldrig svar på.
Men utallige formaninger ikke om at stå og bløde der,- der kan komme noget på gulvtæppet….
Han vokser stadigvæk, men ikke helt så hurtigt som tidligere. Før var tilvæksten 1kg/ ugen, nu er vi nede på ca. 800g.
Det kan skyldes det varme vejr, hvor han ikke altid tømmer madskålen øjeblikkeligt.
Han var på vægten i dag, og rammer 22,7 kg. Og den lille fætter er unægtelig godt bygget, der muskler i den lille krop, og ikke kun pels og tænder.
Og så har vi nu ramt trods alderen.
Det udmønter sig på forskellig vis.
Den ene, hvor han selv vil beslutte om noget er klog/hensigtsmæssigt/sjovt…fx at stjæle en malerruller fyldt med maling og sætte kurs mod stuen, – benyttelse af mine læsebriller, anvendelse af sko osv….og den anden, hvor han direkte er i opposition til mig/os.
Indkald er et af dem.
Han går løs, jeg kalder,- han kigger, tænker lidt, og beslutter så, at det har han ikke lyst til.
Jeg pifter,- han stopper op, tænker…kommer løbende,- stopper 2 meter fra mig…kigger, og fræser afsted.
Han skal ind, kommer indtil 2 meter fra døren,- sætter sig ned, og vil intet…
Og hans evindelige test af vores vedholdenhed.
I øjeblikket er det to ting.
Springe op af alt,- dvs stå på bagben og kigge på hvad der nu måtte ligge på bordet, vindueskarmen, oven på fjernsynet osv osv,- samt hans evindelige forsøg på at komme op i møbler og senge.
Vi har haft nogen udfordringer med at få han til at forstå, at uagtet han er en farlig Balrog,- så findes der endnu større kræfter, jeg tænker ikke her på tyngdekraften (som han ofte udfordrer) men på fruefaktor.
Altså få bibragt ham forståelsen af, at han er nederst i hirakiet.
Og det er vigtigt ift samarbejde mellem ham (hund) og os.
Sådan set tror jeg ikke han for alvor har været i tivl om forholdet til min frue, men han har uden tvivl anset mig og min datter (der ikke bor hjemme) som underordnede trælle.
Jeg ved, at i forhold til Dales, er det meget, meget vigtigt at man vinder deres respekt, ellers kommer det aldrig til at gå.
Vi har kæmpet virkelig meget, men jeg synes at det begynder at gå den rigtige vej nu.
Og vi er ved at være der, at uanset hvor jeg er, så er der en Dale inden for 2 meter, så det er meget positivt.
Men tag ikke fejl. Han er stadig en Balrog,- bare på en anden vis,-
Og så tror jeg faktisk at han bliver en rigtig fin Airedale engang.
PS: Selv om man er en stor og farlig Balrog,- så æææææææææælsker man bellyrubs 🙂
