Do It yourselv.

Det ligger sådan lidt explicit i det at være surfer.
Man får en ide, man ødelægger noget, man ændrer, roder, tænker, nørder, indretter og udtænker.

Alt sammen kræver at man dels har en kreativ hjerne, dels besidder en grad af praktiske evner.

Og så kommer vi til min pointe.

Hvad med os stakler, der ikke ejer antydning af nogen af delene?
Jeg er hverken kreativ, eller for den sags skyld,- eller rettere,- overhovet, i besiddelse af nogen form for praktisk håndelag.

Hvis jeg skal montere en lampe i et loft, betyder det typisk at vi dels skal have malet hele stuen, dels at to elektrikere bruger et par dage, samt at nærmest elskab er smeltet ned.
Med andre ord, jeg har praktisk sans og evner som en flodhest med boksehandsker…

Dette er ikke, og tag endelig ikke fejl af det, IKKE ensbetydende med at jeg ikke ved hvordan jeg vil have det, eller har forventninger til det praktiske.
Og måske netop derfor, afholder  jeg mig fra at gå ud i værkstedet og snitte en ny bom eller finne. For jeg ved , at jeg ikke kan udføre projektet på en tilstækkelig kvalificeret vis.
Og ikke mindst, jeg vil være utilfreds med udkomme heraf.

Jeg har sådan set mit værksted fyldt med en masse værktøj, idet min svigerfar er af den opfattelse at jeg er forholdsvis praktisk anlagt, lige som han selv.
Jeg har aldrig afsløret, at diverse tiltag i hjemmet og på mine sejlbåde/huse primært er udført af professionelle håndværkere.

Selv fruen har indset mine åbenlyse mangler, og plager mig derfor kun sjældent om håndværksmæssige ydelser.

Dybest set, er surferi en ret tåbelig hobby, når man ikke er praktisk anlagt, idet man ofte er nødt til at foretage diverse praktiske justeringer. Omvendt, så har de andre noget at grine af, når jeg kommer med to fingre limet sammen,  efter jeg med 2 sekunders lim har forsøgt at reppe et eller andet…..

Og, ved I hvad,?  jeg er ikke den eneste der har det sådan, jeg har gennem årene set utallige eksempler på dårlige uheldige, dumme surfrelateret håndværksmæssige katastrofer.
For at nævne et par stykker:

Bygning af hylder i en surfklub, første gang et medlem skubbede et board ind, væltede 50 stativer.
Forsøg på reparation af en mast….første pumpeforsøg= vandgang
Tætning af et formulaboard der endte som et Titanic osv osv.

Vi der er fedtmuler med vaceline på hænderne, vi går stille med tingene, og henvender os typisk til håndværkere der kan deres gesjæft…..og betaler gladeligt for det, vel vidende at det ville vi ikke selv kunne have udført.

Min lokale surfsmed, laver fantastisk arbejde, og er yderst kreativ, begge dele egenskaber jeg ikke selv besidder, og derfor sætter jeg stor pris på de arbejder han gennem årene har udført. Jeg kan se ,at det både er håndværksmæssigt godt udført, samt resultatet er fremragende.

D. I . Y    jamen det er bare ikke for alle.

PS: Hvordan korter jeg lettest en finne ned?

Keep it simple, Stupid (KISS), er et amerikansk/engelsk talemåde og betyder direkte oversat: “Hold det simpelt, Dumme!”. Pointen med talemåden er, at man ikke skal gøre ting/styresystemer ekstra komplicerede med vilje, men blot få dem til at fungere hensigtsmæssigt med færrest mulige teknikker.

Så vidt jeg husker, er begrebet opstået i værftsindustien, enten USA el Australien.

Til søs arbejder man ofte ud fra ovennævnte dogme, desværre ikke altid.

Begrebet og tankegangen er lige efter min grundholdning, hvorfor komplicere tingene unødigt?

Og jeg lever efter det i min hverdag, foretrækker ubetinget gadgets, biler og computere der har samme grundide,- og nej, jeg har heller ikke held med at forstå kvinder…….tror i øvrigt ikke at KISS omfatter hunkøn 🙂

I forhold til surferiet, så har det i min verden, helt sikkert gang på jorden. Hvorfor i alt verden dog gøre tingene mere komplicerede en højst nødvendigt.

Et område der efter min opfattelse, IKKE er omfattet af KISS tanken, er racesejl.
Og trimning af dem.

Racesejl er nu så komplicerede elementer, at få mm forkert nedhal, kan gøre en god dag til en taberdag. Facon og vinkel på battens, materialet osv osv….Og faktisk gør producenter også en stor dyd ud at få det til at lyde som noget kompliceret og kun for topsejlere.
Måske det er markedsføring i virkeligheden,- sejlproducenter ved udemærket at racesejlere køber deres sejl uanset hvad, og at samme racesejlere nødvendigvis er nørder, eller ville de ikke kunne trimme, anvende, vinde race med racesejl.
Til gengæld gør samme producenter en dyd ud af freeracesejl og freerace grej i øvrigt,- læg mærke til at der altid står noget i retning af….udviklet på baggrund af race-serien, men langt lettere at håndtere og mindre trimfølsomt…se det er jo KISS.

Vi kommer jo ikke uden om foileriet heller.
For laaaaaang tid siden, helt tilbage i 2015, var det delvist promoveret som en videnskab, og jeg har nærstuderet utallige billeder og diagrammer over center of effort osv, osv….

Og der blev nørdet til den store julemedalje. Den mere ultimative foil efter den anden så lyset, og det jo fint, udvikling er altid godt, meen…det blev sgu for nørdet,- og måske indså producenter også, hov vi taber sgu markedesdele nu, interessen for foil var der, men industien henvendte sig i starten udelukkende til racesejlere, og på samme vis som vi kender det,.- dvs en kæmpe kleppert sidder på en strand i røde badebukser med en skydelære og forsøger at se fornøjet ud :-), mens en solbrændt babe kigge beundrende på ham, mens hun studerer korrisonstabeller for alu og ikke mindst spændingsrækkefølge.

Ikke meget KISS over det.

Heldigvis, i hvert fald for vi der er tilhængere af KISS, skete der en udvikling.

Lige pludselig kom der udstyr der var udviklet til alle surfere, og ikke nok med det,- det var plug & play, var det,- eller KISS om man vil.

De første ordentlige alufoils kom på banen, efterfulgt af virkelig KISS freeridefoils som Naish Hoover og senest NP Glideprogrammet og tilsvarende Starboard.

Og det er KISS, lige som det skal være.

Glem alt om vinkler, rake, ….smæk foilen op i dit board, monter dit KISS sejl, og du foiler (sådan da)

Sådan skal det være.:-)

Tanken om KISS bør altid være i baghovedet,  både som forbruger og som producent.

Nu er vinteren ved at være over os, og typisk så pakker mange surfere grejet sammen og puster ud over en lang og god sæson.

Nogen er så forhippede, dumme eller verdensfjerne, at de blive ved vinteren over.
Og så er de få der virkelig tror på det klimaævl der vælter ud af alle medier,- det er blevet/bliver 3 grader normaltemp, og norden bliver til syden og alt vil være varmere.

Gennem mine mange år som surfer, har jeg en del år, tilhørt den klike, der trodsigt har fornægtet vinterens komme, og istedet iført mig stift gummitøj og uformlige handsker med hul i håndfladen, tilsat hovedbeklædning en kaukasisk snejæger ville være genert over at blive set i.

De seneste par år, har jeg dog holdt pause fra ca. jul og så til midt marts, officielt har jeg ikke stoppet sæsonen, men blot fundet en belejlig undskyldning for ikke at komme på vandet.

Den bedste er selvfølgelig,- uha, jeg ville rigtig gerne, men desværre er jeg skadet,- men god tur til dig/jer.

Dernæst er det jo et kæmpe katalog af undskyldninger, der strækker sig fra arbejdsramt til konefaktor…..

Det der jo er bemærkelsesværdigt i denne sammenhæng, er dog, at man stadig identificerer sig som snesejler eller en fætter der surfer hele året, kun undtagelsesvis afbrudt af en irriterende skade, eller konefaktor.

Man har ikke indset, eller vil ikke indse, at man i virkeligheden har kyllinget ud, som alle fornuftige surfere gør. Man har stadig en eller anden opfattelse af, at man kommer på vandet om senest…næste weekend? Og her vil man have en genial surftur, hvor solen skinner, det er +10 grader og man bærer ikke på en tåbelig hat.
Men.
Sådan er virkeligheden ikke.
Man har, bevidst eller ikke, foretaget et fravalg. Selve valget er sikkert fornuftigt nok (helt sikkert) men man vil blot ikke erkende det over for sig selv.

Man siger ikke det magiske……JEG ER STOPPET FOR I ÅR…

Måske det klogt nok, man føler stadig at man er aktiv, og det medvirker nok til at opretholde interessen for surferiet.
Omvendt så tror jeg, at pause også kan have den positive effekt, at man bliver langt mere hooked, når så ens sæson endelig starter igen.

Hvad med jer, alle I der “sejler” hele sæsonen,- hvilken belejlig undskydning har I til næste weekend?

Jeg behøver jo ingen, jeg der desværre skadet,- var jeg ikke det, så var jeg helt sikkert på vandet….helt sikkert.. 😳 😳 😉

Som jeg har flæbet over ved flere lejligheder, er jeg rygskadet.
Og arbejder en masse på at komme denne skade kvit.

Har længe gået hos idrætsfysioterapeut, og i starten var der også fremskridt at spore. Om det skyldes fyssens arbejder på redaktørens ømme krop, eller om det var tidens gang, det ved jeg ikke.

Fyssen har muntret sig med at give mig en masse øvelser, og dem har jeg rent faktisk troligt udført til punkt og prikke.
Det sidste er absolut unaturlig adfærd hos mig.

Imidlertid, så synes jeg ikke rigtig, at der sket yderligere fremskridt, så som forsøg, opsøgte jeg den lokale knogleknækker jeg kender fra behandling af tennisalbue.

Han er i øvrigt en hurtigsnakkende nordmand, med en familie med maritim baggrund, så han har en masse at tale om når vi ses.

Jeg har været hos ham to gange nu, senest i dag.

Første gang til undersøgelse og diagnose.
Her kom han frem til, at de øvelser fyssen havde udtænkt til mig, absolut var gode og effektive, og dem skulle jeg bare fortsætte med….

MEN.

Som min ryg har det i øjeblikket, hvor den er fuldkommen låst i lænden, vil disse øvelser ikke have nogen effekt, idet led ikke kan arbejde korrekt, og dermed give udbytte af øvelser.
Hm. for mig kan det give god mening, men har ingen ide om han har ret.

Når man er ved kiropraktor, så starter det altid med, at han forsøger at lave gevind på halsen, når   hovedet  drejes i yderstillinger man ikke engang forstillede sig var muligt,- jeg forventer hver gang at jeg kan kigge ned af min rygrad..men ok, efter 4 højlydte knæk er han glad igen.

Denne gang, efter den obligatoriske gevinddrejning, kom jeg op på en eller anden torturbænk der blev sænket ned,- dyyb indånding…og så hoppede den gode mand op på min ryg, og frembragte et knæk der runger i gangene på klinikken endnu.

Det gjorde edder… ondt, men nu et par timer senere, så er det mere træthed og måske lettelse i lænden.

Lidt flere forskellige greb og knæk, og så kom han til min skulder. Jeg havde brokket mig over den, og han konstaterede nedsat motorik i den.
Hev og sled og knækkede, men rent faktisk kan jeg nu også løfte armen over øret, hvad jeg ikke kunne før.

Om det her virker, det ved jeg ikke, men håber da.
Målet er stadig at komme på vandet først i 2020, og det begynder at snerpe lidt synes jeg, så derfor er jeg desperat for resultater.

Meen, krydser fingre.