web analytics
4. oktober 2024
FoilSnakWindsurf

Patagoniadragt modtaget.

18.6.2024
Bestilte hos Patagonia (Holland) i torsdags, har netop hentet den her tirsdag,- det er sgu hurtig ekspedition.

Det første jeg (og redaktionseleven) bed mærke i,- rent faktisk bed redaktionshunden for at smage,- var lugten af dragten.
Den er anderledes end neopren,- vi kender alle den duft,- denne er anderledes.
Man kunne tro det så ville lugte af bildæk eller andet lign, men det synes jeg ikke er tilfældet.

Designmæssigt ligner den alle andre dragter,- jeg har valgt back-zip, idet der ikke er en kinamands chance for at jeg kan komme ind og ud af en frontzip, uden at forstrække et eller andet.

Dragten er angivet til 3-3,5mm og en anbefalet havtemp på 13-16 grader,- det skal nok tages med lidt forbehold.
Ingen velcrostropper i ankler, som vi (jeg) i øvrigt altid smider væk som det første, har aldrig forstået årsagen til dem.
Eneste stykke velcro er 1 cm i halsen, til at holde nakkelukket på plads.
Indpakning som man vil forvente fra et “save the world” firma, genbrugspap, genbrugstape,- ingen plastik overhovedet,- helt godkendt, og noget mange surffabrikanter kunne lære af.

Jeg har være meget i tvivl om hvilken str jeg skulle gå efter, men endte med en XL, og det er jeg vist heldig med.

Det første jeg bemærkede da jeg kæmpede mig i den, var, den var utrolig stram i ankler, til gengæld lidt lang i ben,- strammede voldsomt over vommen, ud over at vommen er gigantisk, kan Yulex dragter ikke strække sig helt så meget som neoprene der kan klare +50%. Dette forhold er så årsagen til den str jeg har valgt.
Fik krænget dragten helt på plads, og konstaterede at ærmegab strammer voldsomt, men ellers passer det nogenlunde.
Virker som om overkroppen (i dragten altså) er lidt kort, men kan skyldes jeg ikke har haft dragten våd endnu.

Lynlås på ryggen var meget let at betjene.

Og så en bemærkning mere.
Når man første gang prøver en ny dragt, så er det jo god skik at benytte en plastpose på hvert ben for at glide lettere igennem i ben.
Det behøvede jeg ikke her, og må skyldes det anderledes materiale.

Glæder mig til at forsøge på vandet, måske torsdag bliver mulig.

Og så,- Yulex lægger ikke fingrene i mellem ift at oplyse om sammensætning og det at være neoprenfri.

Det er faktisk herligt, for jeg  har, uden held, kontaktet mange neoprenfabrikker, for at få oplyst sammensætningen.

Stay tunede, jeg glæder mig til at prøve.

Pris: Kr. 4100

Facebook Comments
Total Page Visits: 748 - Today Page Visits: 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *