web analytics
31. oktober 2024
FoilSnak

Foil i frastødsvind :-)

I dag gik vi ud i fralandsvind, en rigtig L..te retning.
Eller som en sagde, vi foiler i frastødsvind,- og det var lige hvad vi gjorde.

NNV er en gennemført møgretning at sejle i,- det er stødende, drejende, svingende, on/off og fuldkommen umuligt.
Og.
Det er fladt,- som i fuldkommen fladt…som i 10 cm.

Dagens opstilling var Stig på 8,5. Henrik 8,2, Anne 7,7 (old school) og redaktøren på ny Speedster 7,7.

Stig ud fra campingpladsen, vi andre ud fra et spot 300 N for Blå Flag ( der i øvrigt ikke får Blå Flag i år)

Jeg først ud, direkte plat læns for at komme ud hvor lidt mere stabil vind, konstaterede som forventet at vinden var fuldkommen åndssvag, men at der til tider var nok.

Drejede sydpå, dvs ca. halvvind….hm. Speedster på 7,7 og første gang på vandet ,-  var vildt hård på baghånden. Blev for en sikkerheds skyld sur på den, bare for at komme på forkant,- sejlet og jeg diskuterede lidt (højlydt) hvad jeg lige syntes om den opførsel.

Men ok, vinden var virkelig stødende, enten 3ms eller også 10 ms, måske mere….arbejdede med udhalstrim, og fandt noget fornuftigt til sidst.

Nu skal man huske på, at jeg ingen erfaring har med no-cam sejl, så nogen af de observationer jeg gør og øffer om i dag, muligvis, ok formodentlig, er almindelig viden for core-no-cam sejlere,- det er blot nyt for mig.

Drejede sydpå, have lovet at møde Stig halvvejs, og det lykkedes. Fik et par svæveture på 500m, men stod også bomstille på vejen derned.
Nede hos Stig, tilbage op mod Strandkroen, hvor nu Cykelhandleren og Anne var komme ud. Fik et par småture, vendte, og så sejlede, tøffede, svævede vi ned mod Fregatten Jylland.

Vi vidste at det ville blive max udfordrende i dag grundet vindretningen, alligevel havde vi gode løb ned mod Fregatten og faktisk ind i mellem ganske interessant,- eller sagt på den vis,- det er edderm…. godt man kan tage højde på en foil, men alligevel god foiling.

Når jeg havde begge fødder solidt plantet i fodstropperne, overhåndsgreb på mastehånden, og var powered godt op, dog uden at være i nærheden af at lægge et grønt æg i dragten af frygt, konstaterede jeg, at  der var en tendens til kængrusejlads, altså det var svært at låse højden.

Jeg har en lille mistanke om at det kan skyldes at trykpunktet i sejlet arbejder, men omvendt, utroligt stødende forhold, så svært med fuldkommen stabil svæveri,- der skulle virkelig koncentreres idag.

Jeg vil beskrive det på den vis,- havde det ikke været foil, så var jeg ikke gået ud,- tåbelige forhold, men på foil kan man faktisk alligevel få noget ud af det. Og det fik vi i høj grad.

En af gutterne nævnte i dag,- jeg har det stadig stramt med at foile i fralandsvind….mit svar….intet, gentager intet kan gå højrere til vinden dog….

Senere da forslaget var at vi skulle fræse ned til Fregatten var min indvending,- kæft vi kommer aldrig tilbage til spottet….gæt svaret….INTET går højere til vinden,,,intet, ………..så vi sejlede til Fregatten. 🙂

Henrik og jeg afsluttede med lidt fræs fra spottet og over til en opankret stor motorbåd ud for Strandkroen…mega meget vind ind til tiden, og absolut intet til andre tider….men ret sjovt, og vi tog begge nogen styrt på den konto.

Endnu en gang, …foil giver en skod dag muligheder man ellers ikke ville have haft.

Og sejlet?

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg synes.
Mega let at hale op når snorestart, jeg var ikke den seneste til at komme i svæv, selv om mindste sejl,- som Cykelhandleren konstaterede, der er godt træk i dugen…og det tror jeg.

Jeg er træt at at der ikke er profil i sejlet når man  har vendt, og træt af profilvandring i overpowered forhold, men igen,- dagen er ikke fair at bruge til ret meget test.

Så jeg har ikke rigtigt et valid input af sejlet endnu, mon ikke snart jeg bliver klogere.

Facebook Comments
Total Page Visits: 2864 - Today Page Visits: 3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *