web analytics

bensens.dk

Bare en wannabe sømand.

bensens.dk
Snaktræning

Træning: Lycra…….altså

Dette er en træningsblog, og indrømmet,- det er uhyggeligt længe siden jeg sidste har oploadet noget som helst, og i øvrigt også uhyggeligt længe siden jeg har trænet.

Kan så tilstå, at jeg var nødt til at få trænet lidt på det seneste, –  mine hamsterkinder lignede igen at jeg havde fyldt kæbeposerne op med nødder, vommen var ved at indtage normal webergrill størrelse igen,- og det føltes i den grad som om, at al den træning jeg havde lavet de seneste mrd, var fuldkommen fordampet i sprittåger…..

Dog har jeg en lille undskyldning.
Jeg er flyttet.
Til Ebeltoft, og det faktum at jeg skulle forberede mit gamle hus til salg, samt renovere nuværende bolig til noget man kan leve i på mere permanent basis, har betydet at jeg har været fuldkommen drænet for energi.
Og bedst som man tror at nu er man på sporet, ankommer den lokale indretningsarkitetk med hovedet fyldt af smarte ideer, der straks skal testes af på mig…..Og hun havde/har tilsyneladende et uudtømmeligt lager af forslag.

Og havde jeg ikke luft i maven, så fik jeg det…..eller hvad jeg egentlig troede var luft…., fordi det viste sig at være ophobning af fedt….Og så er vi tilbage til min seneste cykeltur, iført tætsiddende Lycra, pustende som en astmastisk søløve mens jeg jagter gående på cykelstien.

Som jeg tidligere har underholdt med, er formålet med min mountainbike ikke at fræse rundt på et dirttrack og fedte mig ind i mudder, tværtimod nærmest,- mit formål er udelukkende at opretholde en passende distance til undergrunden, mens jeg på lettest mulig vis får pulsen op i et felt hvor det giver lidt cardio, og evt passende kalorietab.

Nu har jeg haft cykel i et stykke tid, og har også rørt den jævnligt, bortset fra ovennævnte pause, og det giver rent faktisk den cardio som jeg har så svært ved at opnå på anden vis:

På min ekspeditioner i Ebeltoftområdet, hvor jeg på forskellige tidspunkter har hærget cykelstierne, har jeg konstateret, at de semiproff cykelryttere har en forkærlighed for tætsiddende lycra i mørke farver, typiske sort,- der matcher til deres sorte cykelhjelm og sorte lange lycrabukser. De hilser sjældent, men ryger sammenbidte forbi med oplydsfart.

Og så er det det andet segment, som jeg jo nok tilhører.
Det er os med cykelhjelm der minder om Pouls Nyrups, fyldte hamsterkinder,- og så …kan jeg godt indrømme- de fleste af os har fået trukket uhyggelig stramme lycratrøjer ned over vommen. Dertil kommer så et udvalg at lange underpermissioner inde under de pangfarvede cykelshorts.

Min indretningsarkitekt er af den opfattelse, at Lycra aldrig har gjort noget godt for mandekroppen, og objektivt anskuet har hun en pointe.

Nu er hun næppe ene om det synspunkt,- så jeg antager, at årsagen til,  at så mange midaldrende mænd, primært træner når koner er på job,- må skyldes det ubændige behov for at rulle Lycra ned over vommen med et stille suk, og med et stort grin, huske på at man slipper for de nedladende, eller i hvert fald misbillingende blikke fra hustruer, mens fruentimmerne øffer om Broccolikur og alkohol stop.

Så, når der er ro på min matrikel, vil jeg futte en tur, iført ovennævnte beklædning samt mine læsebriller så jeg kan se vejskilte….

Facebook Comments
Total Page Visits: 199 - Today Page Visits: 199

2 thoughts on “Træning: Lycra…….altså”

  • RedakForfatter

    Nis Buch Holdt:
    ·
    Du har da slanket dig

    Besvar
  • Peter Stefansen

    🚴‍♂️🥰

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *